Unge kvinder stræber mere efter at få en karriere end unge mænd, hedder det i en rapport om ungdomskultur og livsstil hos unge i Danmark. »Det er noget vås. Det er en fuldstændig kortslutning«, Sådan siger Birgitte Simonsen, professor ved Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet, om rapporten, der er lavet for den internationale musik-tv-kanal MTV og omhandler den danske mtv-generation. Kvinderne er bare realistiske »Når unge kvinder gør sig overvejelser over, hvornår de for eksempel skal lægge deres graviditet i forhold til deres arbejdsliv, betyder det ikke, at de er mere karriereorienterede end unge mænd. Det er tvingende nødvendigt for de unge kvinder at tænke over, hvordan børnene fødes. Kvinderne er meget realistiske i forbindelse med graviditet i forhold til karriere«, mener Birgitte Simonsen. Mtv-generationen deles op i en generation x, de 25-34-årige, og en generation y, de 16-24-årige. En af konklusionerne fælles for generationerne lyder, 'at unge kvinder vil have mere ud af livet end mænd og stræber hårdere for at opnå det'. Karriere er et tilvalg Den beskrivelse af den kvindelige stræbsomhed bakkes op af fremtidsforsker Birthe Linddal Hansen. »Når vi taler om den stræbsomme del af befolkningen, tager man det for givet, at drengene skal have en karriere, men for pigerne er det et tilvalg at vælge karrieren. Kvinderne tilvælger karrieren - ikke nødvendigvis, fordi man forventer det af dem fra samfundets, forældrenes eller kærestens side«, siger Birthe Linddal Hansen fra Instituttet for Fremtidsforskning. Vil ikke vælge fra Morgendagens Heltinder, en landsdækkende forening for iværksætterkvinder, oplever kvinderne som de mest stræbsomme. »Der er klar en tendens til, at mændene er mindre ambitiøse, og kvinderne er blevet mere ambitiøse«, siger Susanne Hoeck, talsmand og tidligere formand for foreningen, der tæller 500 medlemmer. »I vores netværk oplever vi, at kvinder vil det hele. Vores heltinder siger tit med stolthed, at de har formået at bygge virksomheder op, fået børn, har familieliv og et lækkert hus. Man er ikke indstillet på at vælge fra«, siger Susanne Hoeck, der mener, at graviditeten som oftest er en strategisk overvejelse. »Alle ved jo godt, at det som kvinde ikke er særlig smart at stå som nyuddannet, være fyldt 30 og endnu ikke have fået børn, når man skal søge job«, siger Susanne Hoeck, der selv fik børn, mens hun var studerende. Tidlig graviditet som karrierevalg MTV-rapporten peger også på, at en tidlig planlagt graviditet i studieårene kan ses som et karrierevalg, fordi de unge kvinder ser fødsler, barselsorlov og babyer som en barriere i karrieren. De seneste tal fra Statens Uddannelsesstøtte(SU) viser, at antallet af forældre på længere videregående uddannelser er steget med otte procent fra 34.930 i 2001 til 37.615 i 2003. »Hvis en ung kvinde overhovedet har forestillinger om at være på arbejdsmarkedet, er hun nødt til at forholde sig til, hvornår en graviditet kan passes ind. Det behøver en ung mand ikke. Statistisk set kan man se, at unge mænd ikke skal have barselsorlov i samme omfang som unge kvinder«, siger professor Birgitte Simonsen. En nylig offentliggjort undersøgelse fra Center for Ligestillingsforskning viser, at en familieforøgelse i et dansk hjem stadig typisk betyder, at kvinden tager hele barselsorloven, mens manden tager sig af karrieren og indtjeningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








