Seks partier er blevet enige om allerede fra årsskiftet at skabe en ny, slagkraftig organisation af Storkøbenhavns otte store teatre. Den får navnet Hovedstadens Teater og drives af staten. Det er også aftalt, at landets mange egnsteatre og små storbyteatre lever videre som hidtil, men at deres kvalitetsniveau skal tjekkes. Endelig bliver staten ved med at støtte landets musikskoler, og der skal fremover være musikskoler i alle landets kommuner. Bredt forlig Det brede, politiske forlig mellem regeringspartierne, Socialdemokraterne, de radikale, SF og Dansk Folkeparti er en udløber af kommunalreformen. Kun Enhedslisten er ikke med i aftalen, som faldt på plads under forhandlinger i Kulturministeriet. »Alle omkring forhandlingsbordet har været særdeles konstruktive«, sagde en tydeligt tilfreds kulturminister, da forliget var på plads. Og oppositionen var heller ikke karrig med rosen: Fint hjemmearbejde »Jeg vil gerne anerkende, at ministeren virkelig har gjort sit hjemmearbejde i denne sag - han har både lyttet til teaterlivet og lagt øre til oppositionens forslag«, mente Socialdemokraternes teaterpolitiske ordfører, Jytte Andersen. Blandt aftalens vigtige punkter er også, at kulturministeren ikke - som oprindelig tænkt - selv skal udpege medlemmerne af de kommende professionelle bestyrelser for Hovedstadens Teater, de store landsdelsscener i Århus, Aalborg og Odense, Det danske Teater, Den Jyske Opera og Peter Schaufuss Balletten. Nu skal bestyrelserne findes i samarbejde med forligspartierne. Der lægges op til, at disse bestyrelser bliver særdeles magtfulde, og de sammensættes med borgere, der har »juridiske, ledelsesmæssige, økonomiske, markedsføringsmæssige og teaterfaglige kompetencer«. Udpegningen af bestyrelsen for Hovedstadens Teater rykkes frem, så den allerede er på plads 1. juli. »Efter samtaler med mange københavnske teaterfolk tror jeg, det er vigtigt, at vi får taget hul på at løse teaterproblemerne i København så hurtigt som muligt med en ny, potent bestyrelse«, fastslog Brian Mikkelsen (K). Støtter lokale ønsker I løbet af efteråret skal forligskredsen aftale, hvordan man kan vurdere egnsteatrenes og de små storbyteatres kvalitetsniveau, men aftalen sikrer, at staten fortsat støtter lokale ønsker om at oprette nye teatre. Og mange forventer, at netop kulturen bliver et vigtigt indsatsområde i mange af de nye kommuner. »Men vi vil ikke bare udskrive en blankocheck. Derfor skal der opstilles kvalitetskrav, som både vil gælde nye og gamle teatre i ordningen. Fremover skal egnsteatrene og de små storbyteatre vurderes på samme måde, som f.eks. de rytmiske spillesteder bliver det i dag«, sagde Brian Mikkelsen. Der indføres desuden en ny, fleksibel og decentral billettilskudsordning, og der oprettes en helt ny teaterportal, hvor borgerne kan hente informationer og få overblik over rabatordninger. Aftalen indebærer, at staten overtager det økonomiske ansvar for skolekoncerterne. Landets skoler skal herefter søge om tilskud i Kunstrådet. Endelig er forligspartierne enige om, at det såkaldte armslængdeprincip, hvor det er sagkundskaben og ikke politikernes vurderinger, der afgør støtten til kunst og kultur, bør gælde hele området. Også ude i kommunerne. Jytte Andersen (S): »Vi havde gerne set, at der var tilført teaterområdet flere penge, men det må vente til finanslovsforhandlingerne. Nu sikrer det brede forlig tiltrængt ro på området. Uden den brede, politiske opbakning ville teatrene være på vagt og ikke turde prøve noget nyt af frygt for, at alting hurtigt ville blive ændret. Nu får vi en bedre struktur og forenklede støtteordninger, så ideerne kan flyve højere i dansk teater«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Ekspert: »Umiddelbart er det eneste, USA får ud af det her, højere inflation«
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00






