Med en særbevilling på 2,2 millioner kr. fra Kunststyrelsens pulje til støtte af tværkunstneriske projekter satser en dansk initiativgruppe omkring Københavns Internationale Teater nu på at skabe et egentlig miljø for 'nycirkus' i Danmark, bl.a. med oprettelse af en dansk artistuddannelse. Ud over KIT står Akademiet For Utæmmet Kreativitet, Dansk Artistforbund og spillestedet Kanonhallen bag initiativet, som inden for bevillingens treårige periode bl.a. vil sikre en række gæstespil af udenlandske nycirkus-grupper og dertil workshop og seminarer med de udenlandske artister på KIT's Sommerscene i år og de følgende to år. International gruppe 'Nycirkus' har siden 1970'erne udviklet sig som både en fornyelse af og et opgør med det traditionelle cirkus, i eksperimentel tilnærmelse til andre sceniske udtryksformer som performance og teater. Bevægelsen er international med grupper som det franske Cirque du Soleil eller Zingaros heste som spektakulære internationale flagskibe. Brugen af nycirkus som dramatisk udtryk har senest fået enorm succes herhjemme med Kaleidoskop og det svenske Cirkus Cirkörs coproduktion 'Havfruen', der i disse dage for fulde huse spiller de sidste forestillinger i Kedelsmedjen på Holmen, men genopsættes på Folketeatret til august. »Ikke alene er nycirkus en kunstart i vækst. Den har også vist sig som en kunstart med en enorm gennemslagskraft over for publikum«, siger Hc Gimbel, der sammen med Trevor Davies og Katrien Verwilt udgør ledelsen i KIT. Gimbel mener, at nycirkus med hensyn til publikumstilstrømning »kan blive, hvad musicalen var i 90'erne«. Exam. artist I Frankrig, hjemlandet for 'nouveau cirque', findes statslige, flerårige artistuddannelser, og også nabolande som Finland og Sverige har satset kraftigere end Danmark. Behovet for en dansk artistuddannelse blev dog understreget i en kulturministeriel betænkning allerede i 1998, fra et udvalg nedsat på initiativ af bl.a. Dansk Artistforbund. Den nuværende etårige artistuddannelse under Akademiet For Utæmmet Kreativitet ligger i rammerne for produktionsskoler og daghøjskoler og dermed ikke i Kulturministeriets, men i Undervisningsministeriets ressort. Akademiet For Utæmmet Kreativitet er udsprunget af Gøglerskolen under ledelse af Annesophie Bergmann Steen og omfatter nu også organisationen Nova Exit, der har stået bag de få danske nycirkus-produktioner. I mange tilfælde produceret i samarbejde med Kanonhallen, den fri scene på den gamle Østerbro Kaserne, hvis drift efter Københavns Kulturforvaltnings seneste beslutning skal overtages af teatret Kaleidoskop fra januar 2006.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce