Nyhedsudsendelserne på DR og TV2 skal kulegraves af uafhængige forskere. De skal undersøge om tv-stationerne honorerer kravene om alsidighed, saglighed og upartiskhed, som de er forpligtede til. Det mener kulturminister Brian Mikkelsen (K) og partierne bag medieaftalen 2002-2006 - Venstre, konservative og Dansk Folkeparti, skriver Jyllands-Posten i dag. Et grundlag for debatten Ifølge kulturministeren skyldes kulegravningen ikke, at der er noget galt med nyhederne, men at der skal være et sagligt grundlag for, at debattere nyhederne på public service-kanalerne. »Jeg kan konstatere, at der er en debat om nyhedsformidlingen, en debat om hvorvidt den er saglig. Ligesom der er kritik af, at den er for overfladisk, og der er for mange fejl. Og når man har en debat, er det vigtig, at den bygger på fakta, ikke på følelser«, siger kulturminsteren til Radioavisen. Foruden en undersøgelse af, om stationerne lever op til public service-kravene, skal det redaktionelle miljø og kulturen på de to stationer også undersøges. Branchen er lunken Meldingen om en kulegravning får en blandet modtagelse i mediebranchen. Chefredaktøren på bladet 'Dansk Presse', Svend Erik Pedersen, der udgives af Danske Dagblades Forening, mener, på den ene side at det er berettiget at undersøge, hvordan licenskronerne bliver brugt, men han frygter på den anden side, at forskningen bliver politisk, at der er forventninger om et bestemt resultat. »Det ville være en tikkende bombe under den frie presse og i sig selv betænkeligt«, siger Svend Erik Pedersen til Ritzau. Må ikke ende i selvcensur I Dansk Journalistforbund mener formand Mogens Blicher Bjerregaard, at det journalistiske fag skal kunne tåle at blive kigget i kortene. »Men jeg kan frygte, at forskningen ender med selvcensur hos programmedarbejderne. Det er det værste, der kan ske«, siger Mogens Blicher Bjerregaard til Ritzau. Men det overrasker ham at undersøgelsen skal beskæftige sig med 'de redaktionelle miljøer og kulturer', dels fordi mediebranchen ikke er blevet oplyst om det, og dels fordi han ikke mener, det påvirker udsendelserne. Arbejdsgange er uinteressante for offentligheden »De redaktionelle miljøer har ikke noget med outputtet at gøre. Det må være programmerne, der kommer på tv-skærmen, som er det vigtige for seerne. Jeg har svært ved at se, hvilken interesse lytterne og seerne har i en granskning af arbejdsgangene på redaktionerne«, siger Mogens Blicher Bjerregaard til Ritzau. Der er afsat fem millioner kroner i overskydende licensmidler til forskningsprojekter, som kvalificerede forskere kan byde ind på.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








