Siden 1978 har den nye Palladiumbiograf ligget i Industriens Hus på Vesterbrogade 1A lige ved siden af Rådhuspladsen. Det gør den ikke længere. Fra torsdag af er navnet Palladium blevet biografhistorie. Men det er ikke ensbetydende med, at man skal gå forgæves på adressen. Det bliver blot under navnet Metropol. Navneforandringen skyldes, at Nordisk Film, der har forpagtet biografen, nu også har købt den af selskabet Palladium, der stadig blandt andet sidder på rettighederne over de gamle film lavet af studierne af samme navn. Nyt interiør Ved ejerskiftet mente man også, at det var på tide, at den gamle, men hyggelige kælderbiograf fik en overhaling. Nu er interiøret fornyet, og navnet Metropol, der er et klassisk biografnavn, skal fremover stå for den mere kvalitetsbevidste del af Nordisk Films biografrepertoire. Således vil man ved genåbningen torsdag kunne se Per Flys drama 'Drabet' og komedien 'Svigermonster' med Jane Fonda. To film, der ifølge marketingchef Michael Chalmer meget godt tegner biografens profil. Voksent publikum Nordisk Film forsøger ikke at ændre målgruppen, man vil ikke at stjæle markedsandele fra de mere filmkunstbevidste Grand og Dagmar, men holder på den store mellemklasse af engagerende og vedkommende film for et voksent publikum. »Ideen med ombygningen er at fokusere og bevare kvaliteterne i det gamle Palladium med ord som hygge, stemning og sjæl. Det skabes først og fremmest af gode materialer på gulve og vægge og nedtoning af filmreklamerne. Nok er der fladskærme indbygget i væggene, men det er ikke meningen, at der skal køre hidsende filmspots«, forsikrer Michael Chalmer. »Rammerne om biografoplevelsen skal være noget særligt i Metropol, derfor opgraderer vi cafeen med et større udvalg af kaffer, vine og øl«. Kun cigar i gårdhaven Metropol bliver som den første biograf herhjemme røgfri, men man vil kunne nyde sin cigar til kaffen i gårdhaven, der er et dejligt rum med gamle træer næsten dækket af efeu. Inden døre er toiletterne helt nye med mørk italiensk marmor i gulvet, sorte fliser på væggene og træborde med porcelænsvaske ovenpå. Færre siddepladser I de tre biografsale er der kommet ny teknik i projektorrummene, trægulve med lyddæmpende filt under og nye lidt bredere og blødere stole beklædt i rød uld. Benpladsen skulle også være forbedret, selv om der i alt kun er ti færre siddepladser. De tre biografer rummer ca. 100, 200 og 400 pladser. Men ser man frem til at sidde tæt på bageste række i de nye såkaldte loveseats, må man stå over nogle uger endnu. Sæderne fra den norske producent er ikke blevet klar til åbningen i aften.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







