Fra i dag kommer københavnske biblioteker endnu mere med på den digitale bølge, når det bliver muligt for bibliotekernes brugere at gå ind af døren, sætte sig ved en computer og vælge en film, som bliver streamet fra hovedserveren i Århus. Indtil nu har det været muligt for brugere i Århusegnen, samt Silkeborg og Randers, men det er altså først nu at hovedstadens biblioteksbrugere også får mulighed for at stifte bekendtskab med onlinefilm på bibliotekerne. BibCast Det hele er foreløbigt et forsøg, BibCast, grundlagt af bibliotekerne i Århus, Silkeborg og Randers. Filmene kan ses på bibliotekerne i dette område - og nu også Hovedbiblioteket og Øbro i København - og er altså ikke foreløbigt tænkt som et digitalt produkt, man kan hente og se fra den hjemlige computer. Repertoiret er begrænset til omkring 160 film, heraf kun ca. 20 spillefilm. Herudover er der dokumentarfilm og kort- og novellefilm. Der er lagt Digital Rights Management ind i filmene, så de ikke kan kopieres, og filmene er streamet fra en server i Århus i tre forskellige bredbåndsformater, hvoraf den største er 1 Mbit, hvor filmene har samme kvalitet som dvd-film. Mange spillere på markedet »Projektets formål er at udvikle den digitale distributionsform af alle former for visuelt materiale, som måtte have interesse for biblioteksbrugere,« skriver Københavns Kommunes biblioteker i en pressemeddelelse. De mange film som indgår i projektet er stillet til rådighed af Det Danske Filminstitut, Den Danske Filmskole, DBC Medier, som er den store levereandør af fysiske dvd´er og videoer til bibliotekerne, Scanbox, Angel Film, Venus Film, Substanz, Super 16, Århus Filmværksted, Det Danske Videoværksted og en lang række andre produktionsselskaber. Projektet er et led i gennemførelsen af biblioteksloven fra 2000, der siger, at '...bibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed'. Udvikling af platformen Målet er, at der den tekniske platform og antallet af film i de kommende år skal udvikles, så bibliotekerne er klar til den nye tekniske fagre verden, når der kommer en afklaring på, hvad de andre store spillere på filmmarkedet - filmselskaber, distributører og tv-stationer - vil foretage sig på onlinemarkedet. Indtil nu er der begrænset adgang til film online. TV 2 har lanceret Sputnik og Bonnier-koncernen har lanceret SF Anytime, men disse online-kanaler er udelukkende kommercielle film, og har altså ikke - endnu - det brede kulturelle public service-sigte, som er en væsentlig del af bibliotekernes målsætning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview