På scenen og på filmlærredet er han en af Sveriges mest populære skuespillere. Men den 46-årige skuespiller Mikael Persbrandt har i den seneste tid kæmpet med en række tilbagefald til sit alkoholmisbrug. Hver gang foran mængder af pressefotografer og journalister fra formiddagspressen, Med øjeblikkelig virkning er han blevet sygemeldt af Dramatens læge. Mikael Persbrandt er kendt fra sit arbejde på teatret, men også fra flere svenske film og serier - blandt andet spiller han Martin Becks assistent i 'Beck'-krimiserien. Sygemeldt en måned »Det er alvorligt, måske langt alvorligere, end mange forstår«, siger Persbrandts agent, Kurt Selling til Aftonbladet. Foreløbig er Persbrandt sygemeldt en måned. Det betyder, at resten af december måneds forestillinger med succesen 'Frøken Julie', der hele efteråret har været udsolgt på Dramaten, må aflyses. Også indspilningerne af otte nye Beck-film må vente, til Persbrandt kommer tilbage. Skandalernes år År 2005 har nemlig været skandalernes år for skuespilleren, præget af alkoholisme, krig mod medierne og private kærlighedsproblemer. Det hele startede i foråret, da Persbrandt først blev taget af politiet, fordi han førte båd i spirituspåvirket tilstand. For kort efter at blive taget for spirituskørsel i bil. Han fik en bøde og blev dømt til samfundstjeneste samt til at køre med alko-lås. Jagtet af pressen I mange år har Mikael Persbrandt haft et forhold til den norske skuespillerinde Maria Bonnevie, i Danmark mest kendt fra hovedrollen i Ole Bornedals 'Jeg er Dina'. Det er også hende, Persbrandt spiller mod i Strindbergs stykke 'Frøken Julie' på Dramaten. Ifølge den svenske formiddagspresse er parret i løbet af efteråret flyttet fra hinanden. Mikael Persbrandt skal nemlig, ifølge rygterne, have barn med den 27-årige Sanna Lundell, datter af den svenske rockmusiker Ulf Lundell. De mange skandaler, som har beskæftiget både den kulørte presse og formiddagsaviserne gennem det seneste år, har dog fået Persbrandt til at tage til genmæle. I en debatartikel i Aftonbladet i foråret kaldte han konkurrenten Expressens journalister og fotografer for svin. Det er dog lige så tit Aftonbladets fotografer, der har fulgt Persbrandt på hans drukture. For at tage billeder, når Persbrandt begyndte at skændes med nogen. Hvilket også skete i sidste uge. Persbrandt blev smidt ud fra en bar. Talte ud om problemerne Efter den episode valgte Persbrandt at tale ud om sine problemer i Aftonbladet. »Jeg har haft et fandens behov for at blive bekræftet, at få fremgang, blive set, elsket. Der har været fuld fart på«, fortæller Mikael Persbrandt. Lige nu hviler han ud et ukendt sted i Sverige.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








