Den århusianske instruktør Niels Malmros' kommende film 'Kærestesorger' bliver hans uigenkaldeligt sidste. Det siger han i et interview i Århus Stiftstidende. »Jeg ved godt, at jeg har sagt det tidligere, og at det derfor let kan komme til at lyde som krukkeri, men det er med følelsen af, at det nu må være uigenkaldeligt slut, at jeg er gået i gang med filmen«, siger Nils Malmros til avisen. Fik æresprisen på filmfestival Foreløbigt har Malmros' film-karriere indbragt ham fire Bodil- og seks Robert-priser. Sidste år i august modtog han på Copenhagen International Film Festival som den første nogensinde æresprisen 'Den gyldne svane' for sin samlede produktion på indtil nu ni film. »Kærestesorger« bliver den tiende - og dermed sidste - i rækken af Malmrosfilm. Opfølger til 'Kundskabens Træ' Filmen har et budget på 27 millioner, hvilket gør den til en af de dyreste dansksprogede produktioner nogensinde. Den handler om gymnasieungdommen og det at blive voksen i et borgerligt miljø i begyndelsen af 1960'erne. Filmen er en selvstændig historie, men tematisk ligger den i forlængelse af 'Kundskabens træ', har Nils Malmros tidligere oplyst. I de to hovedroller ses Thomas Ernst og Simone Nielsen - begge ukendte ansigter. Af mere erfarne kræfter ses Finn Nørbygaard, Ida Dwinger og Niels Skousen i nogle af de større roller. 'Kunskabens Træ' er ved en omfattende afstemning blandt fagfolk om Danmarks bedste film gennem tiderne kåret som den 10. bedste film nogensinde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







