»Pengene vælter ind snart«, lød en af de mere uforglemmelige og desperat håbefulde replikker fra 'Gambler', forårets dokumentarfilm om instruktøren Nicolas Winding Refns stærke økonomiske ubalance i de år, hvor han lavede 'Pusher'-film 2 og 3. Og faktisk gik det godt for 2'eren og skidt for 3'eren, og under alle omstændigheder er Nicolas Winding Refn nu for anden gang gået fallit med et filmselskab, skriver Berlingske Tidende, nemlig NWR Production ApS, der stod bag de to film. Milliongæld Konkursboets kurator oplyser, at gælden i filmselskabet er på cirka 3,2 millioner kr., og at ingen af kreditorerne har udsigt til at se en øre af deres penge. Det var i 2003 filmen 'Fear X', der udløste den første konkurs. Den danske filminstruktørs villighed til at lægge alt åbent vedrørende det store hasardspil, der udmøntede sig i de to 'Pusher'-fortsættelser, gjorde 'Gambler'-dokumentaren til en af forårets meget intense filmoplevelser, for aldrig havde man - uden for Farums og fiktionens verden - været så tæt på et menneskes drabelige kamp for sit kunstneriske liv, ja sine fysiske rammer, for den sags skyld sit ægteskab og familieliv. Winding Refn bluffede, løj, smurte, smigrede, hyklede - og græd sine desperate tårer - og alligevel er korthuset nu braset sammen. Pusher på engelsk I England udsender Momentum Pictures i øvrigt 12. juni den officielle engelske dvd-udgivelse af 'Pusher'-trilogien. Instruktøren kommenterer selv filmene på et særligt kommentatorspor.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Lige nu
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







