Som en kærlig lille skovtrold danser ærkebiskop Desmond Tutu op på talerstolen, mens Hans Hellighed den 14. Dalai Lama sender et skævt smil under de enorme guldlysekroner. »Jeg er så glad, så glad for at være her i dag, for nu kan jeg endelig blive rigtig berømt«, siger Tutu med et hæst grin. »Den anden dag kom en dame mig i møde og råbte glædesstrålende: Hej, ærkebiskop Mandela! Men nu kan jeg lave rigtig namedropping ved at sige: Den anden dag gav Dalai Lama mig en pris sammen med Tintin«. Tutu og Tintin i Tibet Scenen i Bruxelles 10 meter høje, pompøse sal Concert Noble er ikke nogen drøm. Det var nøjagtig, hvad der foregik blandt tunge gobeliner og kongelige malerier i går. Tibets åndelige leder, nobelpristager Dalai Lama uddelte den fineste, tibetanske pris Sandhedens Lys til to personligheder med afgørende betydning for tibetanernes frihedskamp: Desmond Tutu, der også har vundet Nobels fredspris for sin kamp mod apartheid og sit arbejde med Sydafrikas sandhedskommission og så en bleg journalistspire i gammeldags tøj, som aldrig har eksisteret i virkeligheden. »Forleden bragte en af Sydafrikas største aviser en tegneserie med overskriften: Tutu og Tintin i Tibet. Det er jo fantastisk«, sagde ærkebiskoppen midt i sine alvorlige sammenligninger af tibetanernes frihedskamp og hans egen. For det er dette album, udgivet i 1960 og siden trykt i 10 millioner eksemplarer verden over, der giver tegneseriehelten Tintin og hans skaber Georges Rémi bedre kendt under kunstnernavnet Hergé ret til den tibetanske ære. »Hergé var en mand, der skabte mening med sine tegninger. Han fik os til at tænke«, sagde Dalai Lama, da han havde uddelt silketørklæder og tibetanske smørlamper til Tutu og Hergé-fondens præsident, Fanny Rodwell. »Tintin i Tibet tillod virkelig mange mennesker, der intet anede om Tibet, at lære os at kende. Det har været meget betydningsfuldt«, sagde den tibetanske eksilleder, der livet igennem har kæmpet for sit folks ret til kulturel og religiøs selvstændighed efter Kinas invasion af det fattige bjergland i 1949. Symbolsk pris Fanny Rodwell, der er Hergés enke, fik også personlig hæder fra Dalai Lama, fordi hun har fået udgivet albummet på tibetansk og fordi fonden forhindrede en kinesisk udgivelse med titlen Tintin i Kinas Tibet . »Denne pris er ekstremt symbolsk. Min mand følte meget stærkt for Tibet, og jeg selv lever med et uudsletteligt indtryk af det tibetanske folks kamp, siden jeg besøgte landet i 1993«, sagde Rodwell. Næste år ville Georges Rémi være fyldt 100 år, og midt i forberedelserne af enorme festligheder er belgierne pavestolte af sandhedsprisen. Tintins far er i årenes løb blevet beskyldt for slet skjult racisme og flirten med nazismen i de unge år under krigen noget, der kan få tintinologer til at bande værre end kaptajn Haddock. Men det skulle være slut med den slags anklager nu, efter at knægten med strithår og knickers er blevet hædret af selveste Dalai Lama. »Verdens helligste mand« For han er nemlig »verdens helligste mand« - det siger Desmond Tutu selv. »Gud sidder jo nok ikke og siger: Han er ikke dårlig, ham Dalai Lama, hvor er det synd, han ikke er kristen . Gud er nemlig ikke kristen, ser I«, sagde den katolske ærkebiskop. »Dalai Lama er den helligste mand, jeg nogen sinde har mødt. Men nogle gange bliver jeg nødt til at minde ham om, at han skal opføre sig helligt. For han bobler af den reneste glæde som en lille dreng«. Eller som Tintin, kunne man så tilføje.