Flere skolebiblioteker vil ikke lade eleverne låne det seneste års mest omtalte bog, Kåre Bluitgens bog »Koranen og profeten Muhammeds liv«, skriver Kristeligt Dagblad. Bogen, der inspirerede Jyllands-Posten til at trykke tegningerne af profeten Muhammed, har siden sin udgivelse i januar solgt mere end 7000 eksemplarer og har fået gode anmeldelser. Holdes væk fra hylderne Blandt andet i skolebibliotekernes eget blad, der beskrev bogen som 'en gave til ethvert skolebibliotek både til de muslimske børn og til alle os andre'. Alligevel tøver flere skolebiblioteker med at sætte bogen direkte til udlån, mens man andre steder holder den helt væk fra hylderne. Det sidste gælder blandt andet på Parkskolen i Struer, hvor bogen ganske vist er indkøbt, men kun til lærerbiblioteket. »Det skyldes ikke Muhammed-sagen, eller at vi vil udøve censur. Men det er en meget voldsom bog, og hvis den læses uden samtale med en voksen, vil den give et forkert billede af islam, ikke mindst muslimers syn på andre religioner. Derfor har vi valgt at lade bogen være forbeholdt lærerne, som så kan inddrage afsnit af den i undervisningen«, siger skolebibliotekar Søren Langkjær, der derimod ikke har valgt at holde eksempelvis Bibelen væk fra hylderne. »Ja, Det gamle Testamente indeholder da også mange barske historier, men jeg tror ikke, at det på samme måde som Muhammed-bogen vil blive læst som et billede af en religion«, siger Søren Langkjær. 'Det ville være en provokation' Hellig Kors Skole på Nørrebro i København har endnu ikke købt bogen, men heller ikke her forventer man at udlåne den til skolens elever, hvoraf mere end 80 procent er tosprogede. »For mange af vores elever vil bogens tegninger virke som en provokation og jeg er ret sikker på, at den hurtigt vil blive overtegnet eller ødelagt på anden måde«, siger skolebibliotekar Bente Christiansen. Samme vurdering lyder fra Hillerødgade Skole på Nørrebro i København. 'Afhænger af det enkelte barn' Jørgen Bæk Simonsen, islamforsker ved Københavns Universitet, gav Muhammed-bogen en positiv anmeldelse i Kristeligt Dagblad, men kan til dels godt forstå skolebibliotekernes forsigtighed. »Det afhænger selvfølgelig af det enkelte barn, men overordnet er det ikke en bog, der egner sig til at blive læst alene af et barn. Det er et historisk dokument og derfor er det vigtigt, at børn får fortællingerne om Muhammed sat i den rette sammenhæng«, siger Jørgen Bæk Simonsen. Forlaget Høst & Søn, der udgiver bogen, undrer sig over skolebibliotekernes holdning. Det samme gælder bogens forfatter, Kåre Bluitgen, der har svært ved at forstå bibliotekerne. »Hvis der er noget galt med bogen, er det nærmere, at den er for ukritisk over Muhammed, da jeg kun har brugt de traditionelle, muslimske kilder. Og når man så ved, at bibliotekerne ikke har problemer med at udlåne Bibelen virker det bare som et misforstået hensyn til islam«, siger Kåre Bluitgen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Nordmændene er i ekstase over spektakulært vikingefund
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00








