Aldrig så snart var vi blevet enige om, at 2016 havde været et rædselsfuldt år, før 2017 fortsatte i samme skure med den nådesløse nedskydning af diskoteksgæster i Istanbul straks efter årsskiftet.
Med sine 39 dødsofre gav begivenheden lidt mere end moderat udslag på vores nyhedsskala, eftersom Istanbul ligger midt imellem de vesteuropæiske storbyer, hvor terrorangreb stadig kan ryste os, og Mellemøsten, hvor vi næsten ikke registrerer attentaterne længere, fordi der er så mange af dem.








