Det er livsfarligt at være journalist i Mexico. Ifølge Carlos Lauría, der er programdirektør i organisationen Committtee to Protect Journalists og blandt andet dokumenterer angreb på pressefriheden i Latinamerika, har udviklingen særligt i det seneste årti været alarmerende.
»Mexico er blevet et af de farligste lande i verden. I det seneste årti er 50 journalister blevet dræbt eller er forsvundet i Mexico. Det er tættere på de tal, der findes i lande med krig end i et demokratisk land som Mexico.








