At kalde det for deciderede sexscener er næsten en overdrivelse.
Alligevel er man som læser aldrig i tvivl om, når nogen knalder i Tine Høegs debutroman, ’Nye rejsende’, – og det gør de tit. Ikke færre end 14 gange plus det løse sker det – hvilket må siges at være noget af en bedrift for en bog på lidt over 200 sider, der ikke engang er synderlig fulde af tekst. Men hvad ’Nye rejsende’ ikke har i volumen, har den til gengæld i kopulation.







