En majdag i 1933 ankom den østrigske psykoanalytiker Wilhelm Reich til Danmark på flugt fra nazismens løbeild. Nævenyttige embedsmænd fik hurtigt den kontroversielle læge ekspederet videre til Malmø, men Reich havde allerede sat sine spor og samlet sig en kreds af kulturradikale fritænkere med drømme om totalorgasmer og sanselige revolutioner.

Tesen var lige så enkel, som den var skandaløs: Der eksisterer, mente Reich, en ubrydelig forbindelse mellem sex, soma, psyke og samfund, og ligesom totalitære regimer tugter og tæmmer livsdrifternes naturlige udfoldelse, vil seksuelle hæmninger før eller siden aflejre sig i krop, psyke og kultur i form af muskelspændinger, neuroser og fascisme.