Lørdag
Vi skal til firmelse (katolsk konfirmation, red.) i dag i Marmorkirken ved en af mine venners storesøster, så hele min familie er taget til København, men når min lillesøster og min far tager hjem til Rømø, skal min tvillingebror, Jens, og min mor og jeg videre til New York. Vi skal stå foran alle verdens ledere – eller næsten alle – på FN’s Generalforsamling. Det er verdenshavenes dag på torsdag, og vi er cirka 27 børn i alderen fra 7 år til nok 17-18 år, som kommer til New York fra hele verden for at fortælle lederne, at verdens have er ved at dø, fordi vi ikke passer godt nok på dem. Det skal de ledere så hjælpe med at gøre noget ved.
Når børn siger noget, plejer det at have en større indvirkning.








