Må staten opbevare en kopi af en forfatters 1.400 sider lange og personlige dagbog i sine arkiver i al fremtid, fordi han for 35 år siden blev anholdt på et for tyndt grundlag og siden fik tiltalefrafald i en spionagesag?
Ja, mener Justitsministeriet, PET og Folketingets Ombudsmand. Men Dansk Forfatterforening vil nu have ombudsmanden til at revurdere, om staten kan opbevare en kopi af forfatter Arne Herløv Petersens dagbog, uden at komme i karambolage med den europæiske menneskerettighedskonvention om beskyttelse af privatlivet.









