Flertallet af moderne, vestlige mennesker fører deres regnskaber horisontalt og ikke vertikalt: Man finder meningen med livet hos sine medmennesker og ikke hos Gud. Man overlader ikke sin skæbne til højere magter; i stedet afstemmer man (måske) sin opførsel med fællesskaber, der stimler sammen på stadigt mindre plads.

I stedet for at tænke: Nå, ja, det var nok Vorherres plan med mig, så vogter man (måske) nidkært over det, man synes tilkommer én. Man deltager (måske) aktivt i det, Hans Edvard Nørregaard–Nielsen engang har kaldt misundelsessamfundet.