I sidste weekend brændte Illums Bolighus i København. De ansatte havde holdt fest, og nogen var tilsyneladende kommet til at smide en ulmende cigaret, som efterfølgende udviklede sig til en brand, der ødelagde store dele af det gamle bolighus.
Illums Bolighus har en særlig status inden for dansk design. Bolighuset ligger nemlig der, hvor Bo – det første store internationale møbelhus – blev grundlagt i 1925. Bo blev drevet af forretningsmanden Kaj Dessau og kunsthåndværkeren Brita Drewsen, og sammen introducerede de københavnerne for dansk design og kunsthåndværk, som de miksede med gode ting fra både Sverige, England, Tyskland og andre steder.







