Robotterne kaster sig over kunstens verden. De lærer at producere musik. At skrive digte. Og ikke mindst at male.
De malerier, som kommer ud af robotterne, vækker dog ikke den store begejstring hos beskueren. I hvert fald ikke, hvis beskueren er af den overbevisning, at kunstværket er produceret af en robot, skriver magasinet Pacific Standard. To nye studier vidner om, at mennesker ikke kan lide kunst, der er skabt af ikkelevende væsener.







