I balletten ’Apollon Musagetes’ danser figuren Apollo graciøst rundt om sine tre muser Terpsichore, Polyhymnia og Kalliope. De sidder ranke og elegante på gulvet. Apollo læner sig ind over dem. Han er høj, bredskuldret, eksplosiv i sin fysiske stil. Og i total kontrol.
Det samme kan man sige om den danske balletstjerne Peter Martins, der i 1966 dansede partiet netop som Apollo i en opsætning af George Balanchines berømte ballet ’Apollon Musagetes’ med musik af Igor Stravinskij. Balanchine var på daværende tidspunkt balletchef for New York City Ballet – et af verdens førende balletkompagnier, som han selv havde været med til at grundlægge i 1948. Balanchine så Peter Martins optræden og blev så begejstret for hans evner som balletdanser, at han inviterede ham til at blive en del af sit kompagni. Og det blev han. Først som solodanser og fra 1989 som balletchef.
Inden han nåede så langt, havde Peter Martins trådt sine barneballetsko på Det Kongelige Teaters Balletskole. Han startede som otteårig, og som kun 23-årig blev han udnævnt til solodanser. Hans højde, brede skuldre og lange ben gjorde ham til en exceptionelt stærk og udtryksfuld danser.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
