0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:


Seks tidligere børneskuespillere fortalte i kapitel 1 og 2, at de stadig lever med konsekvenserne af de overgreb og krænkelser, de beskylder instruktør Lasse Nielsen for at have udsat dem for i 1970’erne i forbindelse med hans populære ungdomsfilm. Instruktøren bor i dag i Thailand og laver stadig film med børn, både der og i Danmark. Vi opsøger Lasse Nielsen i Thailand for at konfrontere ham med anklagerne fra fortiden. Instruktøren afviser at udtale sig konkret om sagen: »Jeg har ingen kommentarer, og jeg kan ikke huske særlig meget fra dengang. Hvorfor kommer det efter 50 år?«.

Læs tidligere kapitler her.


En eftermiddag i slutningen af januar 2017 har små klynger af teenagere og deres forældre taget plads i Cinematekets store sal. Bagerst i salen sidder en gruppe ældre mænd.

Ved lærredet står filminstruktør Lasse Nielsen og diskuterer med biografens tekniker.

»Når filmen er så kort, vil folk gerne se den to gange«, siger han.

Filminstruktøren er blevet gammel. Han er ikke længere den langhårede boheme, han var i 1970’erne. En ring af hvidt hår omkranser hans hoved, og den grå skjorte strammer over maven.

Lasse Nielsen begyndte at lave ungdomsfilm igen for omkring 8 år siden efter at have været væk fra filmbranchen i mere end 30 år.

Nu tager instruktøren opstilling foran lærredet og holder mikrofonen med begge hænder. Han fortæller, at ’Legen’, som skal vises lige om lidt, er hans korteste film til dato. Den varer 13 minutter. Han joker med, at hans næste film kun kommer til at vare 5.

De unge, der er til stede i biografsalen, er skuespillerne i filmen. Flere af deres forældre optager alt, hvad der bliver sagt, med deres mobiltelefoner.

Lasse Nielsen takker sexolog Bent Petersen for hjælpen med manuskriptet. Mændene skrev i fællesskab den kendte ungdomsfilm fra 1978 ’Du er ikke alene’. Sexologen har også været involveret i 3 af de 6 kortfilm med børn i rollerne, som Lasse Nielsen har instrueret siden 2010. Den ranglede ældre mand vinker til ham fra bagerste række.

Også filmproducenten Steen Herdel, som i 1970’erne stod bag Lasse Nielsens succesfilm, får en tak med på vejen. Han har stået for kontakten med forældrene og for logistikken under optagelserne til ’Legen’. Steen Herdel tog ellers i 2008 stærkt afstand fra filminstruktøren, da han blev spurgt, hvordan han havde det med, at tv-værten Anders Lund Madsen anklagede Lasse Nielsen for at have befamlet ham, da Anders Lund Madsen var 14 år gammel og havde medvirket i instruktørens biografhit ’Du er ikke alene’. Nu sidder filmproducenten i en af biografens bløde stole.

Til sidst udtrykker Lasse Nielsen en særlig tak til Gerry Herman – en amerikaner, man kan opfatte som filminstruktørens mæcen. Den adrætte ældre mand har finansieret og distribueret samtlige kortfilm, som Lasse Nielsen har instrueret de seneste 10 år. Amerikaneren har taget opstilling bagerst i salen for at filme fremvisningen. Han ser op fra kameraet og smiler.

Lasse Nielsen træder væk fra lærredet og lægger mikrofonen. Så begynder fremvisningen af hans seneste film, ’Legen’.

De nye film
For 39 år siden kunne Lasse Nielsens film lokke en hel ungdomsgeneration i biografen. Men siden ’Du er ikke alene’ tiltrak mere end 240.000 tilskuere, har der været stille om manden, der var med til at revolutionere dansk ungdomsfilm. Allerede året efter premieren på den populære film med Sebastians fængende titelsang afviste Det Danske Filminstitut gentagne gange at støtte Lasse Nielsens arbejde. Hvad der motiverede afslagene, fremgår ikke af filminstituttets arkiver.

De seneste 3 år har instruktøren lavet 3 kortfilm med danske børneskuespillere. Ligesom i ’Du er ikke alene’ er temaet i filmene unges spirende (homo)seksualitet og længslen efter den første seksuelle oplevelse.

I ’Legen’ møder man en gruppe teenagere, som er alene hjemme og leger ’den som flaskehalsen peger på’. I løbet af legen viser det sig, at den ene af drengene i virkelighed hellere vil være en pige. Filmen slutter, ligesom ’Du er ikke alene’, med et kys mellem de to unge hovedpersoner. Men modsat i 70’er-filmen bliver kysset i 2017 ikke vist. Rulleteksterne begynder i det øjeblik, drengenes hoveder ikke kan komme tættere på hinanden.

Én ting, Lasse Nielsens kortfilm har til fælles med biografsucceserne fra 1970’erne, er det usædvanligt store antal drenge i bar overkrop. I løbet af ’Legen’s 13 minutter ser man afklædte drenge, der ser sig i spejlet i drømmende scener med romantisk lyssætning. En dreng i et badekar. En tilbagevendende flaskeånd, spillet af en 11-årig dreng, er kun iført et håndklæde. Alle piger er til gengæld fuldt påklædt på alle tidspunkter.

Billedet er det samme i ’Happy Birthday’ fra 2014, hvis plot er bygget op omkring en kritik af den seksuelle lavalder. Filmens letpåklædte 14-årige hovedperson forsøger at lokke sin voksne nabo til sex – men han må vente, indtil han fylder 15, før han kan få sit store ønske opfyldt.

Og så er der ’Dragen’ fra 2016: en film om to unge mænd, der i flashbacks genoplever deres teenagekærlighed til hinanden.

Det var netop et foto fra ’Dragen’, der i 2016 fik Karl Wagner til at ringe til Politiken og fortælle, at Lasse Nielsen havde misbrugt ham seksuelt, dengang han som 15-årig spillede hovedrollen i Lasse Nielsens ’Måske ku’ vi’.

Drengen fra ’Dragen’ sidder på billedet i bar overkrop og kigger på den anden hovedrolleindehaver, der heller ikke har trøje på. Med sit krøllede rødbrune hår ligner den 14-årige børneskuespiller til forveksling Karl Wagner, dengang han var med i ’Måske ku’ vi’.

I de første kapitler af denne historie stod Karl Wagner frem og fortalte om det misbrug, han anklager instruktøren for at have udsat ham for i forbindelse med filmen. Yderligere 5 mænd har fortalt, at Lasse Nielsen også krænkede deres blufærdighed eller misbrugte dem seksuelt, da de var børn.

Mændene beretter om enslydende forløb, hvor instruktøren inviterede dem hjem, vandt deres tillid, stillede dem filmroller i udsigt og gradvist begyndte at overskride deres grænser. De var mellem 13 og 15 år gamle på det tidspunkt, hvor de fortæller, at Lasse Nielsen misbrugte dem.





Karl Wagner er i dag 56 år, en voksen mand med det samme rødbrune hår, han havde som ung.

»Jeg tror, at folk tit bagatelliserer seksuelle overgreb, fordi de ikke forstår skadens omfang«, siger Karl Wagner, der har levet i næsten 40 år med konsekvenserne af de gentagne seksuelle overgreb, han fortæller, at Lasse Nielsen udsatte ham.

»Den skade, der er sket, forsvinder ikke af sig selv med tiden og kan ikke medicineres væk. Den æder én op indefra, indtil man får sat ord på det, man er blevet udsat for, og placerer skylden der, hvor den hører til: hos krænkeren. Det handler ikke om at få hævn, for jeg tror ikke på, at hævn kan hele noget som helst. Det handler om at få fred med sig selv«, siger han i dag.

Da han kontaktede Politiken i 2016, var det, fordi han frygtede, at Lasse Nielsen fortsat forgreb sig på drenge i forbindelse med sine nye film.

Trygge forældre
Lasse Nielsen begyndte at instruere kortfilm med danske børn i 2014. Politiken har talt med de fleste forældre til de børn, der medvirker i filmene. Flere var bekendt med anklagerne mod instruktøren om seksuelle krænkelser, men hæftede sig ved, at Lasse Nielsen ikke er dømt for overgreb.

»Jeg havde godt hørt rygterne, og jeg tjekkede Lasse Nielsen rimelig grundigt, inden jeg gav min søn lov til at være med i ’Dragen’«, siger Marianne Brix, som er mor til den dreng, der i udseende ligner Karl Wagner som ung.

Hun læste blandt andet Anders Lund Madsens beskyldninger fra 2008. Og da hun opdagede, at sexologen Bent Petersen var til stede under filmoptagelserne, lavede hun også et baggrundstjek på ham. Bent Petersen har flere gange udtalt i medierne, at børn ikke tager skade af at have seksuelle forhold til voksne. En holdning, han også tidligere har fremsat, i bogen ’Forbrydelse uden offer: en bog om pædofili’.

»Jeg var da lidt bekymret over, hvad en person med hans ry – kombineret med Lasses ry – havde at gøre på settet«, siger Marianne Brix.

Det, der i sidste ende gjorde hende tryg, var, at den anerkendte filmproducent Steen Herdel var produktionsleder på ’Dragen’.

I 1970’erne producerede Herdel alle Lasse Nielsens film, og han blev siden en kendt figur i den danske filmbranche. Han stod blandt andet bag Bille Augusts prisvindende film ’Honningmåne’ og publikumshittet ’I Kina spiser de hunde’. Steen Herdel har ramt pensionsalderen, men er stadig et respekteret navn i film- og tv-branchen. Hvis han ville lægge ansigt til ’Dragen’, måtte det være en anstændig produktion, tænkte Marianne Brix. Alligevel havde hun sine tvivl om, hvorvidt hun ville overlade sin 14-årige søn til filmholdet. Blandt andet var det handlingsreferat, hun havde fået tilsendt, meget vagt og tvetydigt, når det kom til den spirende kærlighed mellem de to drenge.

Hun skrev derfor en mail til Steen Herdel, hvor hun på grund af sin søns unge alder bad ham forholde sig til en række konkrete spørgsmål:

»Forventes det, at min søn skal være nøgen i løbet af optagelserne? Er der tæt kropslig kontakt og/eller tydeligt udtrykt seksualitet i filmen mellem de to unge knægte? (...) På hvilken måde kommer det så til udtryk i filmen for de to unge – hvordan bliver det visualiseret?«, skrev hun blandt andet.

Steen Herdels svar kom prompte:

»Sikke en masse spørgsmål! (...) Jeg lover dig at passe på din dreng, som var han min egen søn. Jeg har arbejdet med børn i alle aldre hele mit professionelle liv og har kun det bedste ry herfor. Den sidste film, Lasse lavede, havde en medvirkende – en dreng på 15 år. Han skriver stadig med Lasse og takker ham for en fantastisk oplevelse. Jeg garanterer for, at det bliver en god og tryg oplevelse for din søn«.

Jørgen Niclasen er far til drengen, som Steen Herdel omtaler. Han bekræfter, at optagelserne var en god oplevelse for hans søn. Filmen, drengen medvirkede i, hedder ’Happy Birthday’ og handler om en teenager, der spændt venter på sin 15-års fødselsdag, så han kan have sex med sin voksne nabo. Filmen slutter med, at hovedkarakteren på sin fødselsdag åbner døren for naboen, udelukkende iført bukser og slips.

Efterfølgende fik Jørgen Niclasens søn tilbudt en rolle i en ny kortfilm, der var en fortsættelse af historien fra ’Happy Birthday’. Men Jørgen Niclasen besluttede, at hans søn ikke skulle medvirke i filmen.

»Manuskriptet var alt for intimt for en dreng på hans alder. Han skulle vågne op nøgen i en seng ved siden af en voksen mand. Det brød jeg mig ikke om. Der var også andre scener, som var alt for sexificerede. Det var over grænsen«.

Jørgen Niclasen fortæller, at hans søn i begyndelsen blev vred over forældrenes beslutning.

»Han mente, at det jo bare var skuespil, men jeg tror, at han efterfølgende godt kunne forstå vores argumentation«.

Faren oplevede filmholdet som forstående, da han sagde fra. Den nye film blev aldrig indspillet.

Marianne Brix besluttede efter flere telefonsamtaler med Steen Herdel, at hendes søn gerne måtte medvirke i ’Dragen’. Hun fandt Herdels svar grundige og betryggende. Desuden var hun selv til stede på settet under alle optagelserne for at passe på sin søn.

For drengen blev det en positiv oplevelse at medvirke i ’Dragen’. Det samme gør sig gældende for de unge, som er skuespillere i ’Legen’. Ifølge deres forældre har ingen af de unge oplevet nogen form for grænseoverskridende adfærd under optagelserne.

Flere forældre nævner, at det gjorde dem trygge, at Steen Herdel var involveret i produktionen og havde ansvaret for børnene.

»Jeg så ingen grund til bekymring, da Steen Herdel og flere andre, der er respekterede navne i branchen, var involveret i projektet«, siger Christine Svendsen, hvis datter spillede med i ’Legen’. Hun fortæller, at der blev gjort meget for, at børnene skulle føle sig trygge og have det hyggeligt.

»Desuden var det en kvindelig skuespiller, der stod for kontakten med børnene og var med ude på optagelserne, og vi blev budt på kaffe og en hyggesludder, når vi kom og hentede ungerne. Med andre ord, der var ikke noget som helst, der kunne vække mistanke«.

Anne Katrine Lindinger har svært ved at genkende billedet af Lasse Nielsen som potentiel krænker. Hendes søn har medvirket i Lasse Nielsens seneste 3 film, og både hun og drengen har gennem årene fået et venskabeligt forhold til instruktøren. De kender Lasse Nielsen som en venlig ældre mand med en stor passion for film, som er inspireret af hans egen opvækst som homoseksuel dreng i 1960’erne.

»Inden jeg gav min søn lov til at være med i filmene, sikrede jeg mig, at han blev godt og professionelt behandlet. Selvfølgelig gjorde det indtryk på mig at læse Anders Lund Madsens anklager på nettet. Men jeg ved også, at man ikke skal tage alt, som står i medierne, for gode varer. Jeg håber ikke, at denne sag bliver blæst ud af proportioner«, siger hun.

En far blev dog bekymret, da optagelserne var i hus. Hans barn havde medvirket i ’Legen’ og havde været glad for det. Faren vil ikke have sit navn i avisen, fordi han er nervøs for, at hans udtalelser kan skade barnets muligheder for at få roller i filmbranchen.

Han havde egentlig ikke noget at udsætte på selve ’Legen’.

»Men da jeg så plakaten til filmen, var der flere ting, som jeg syntes var mærkelige«, siger han.

På plakaten ser man en lyshåret 11-årig dreng i bar overkrop holde et billede af filmens øvrige medvirkende. Samtidig undrede faren sig over, at filmen var finansieret af en amerikansk producent med adresse i Asien – Gerry Herman.

»Hvad vil en producent som ham med en kortfilm fra Danmark? Det var også atypisk, at han havde finansieret det hele. Normalt er der støtte forskellige steder fra. Og det virkede ikke, som om filmen skulle sælges. Det kan godt være, at jeg er en forælder, der ser kriminalitet overalt. Men der foregår nogle ting derude, som man skal holde øje med. Denne film var måske lige på kanten. Jeg håber ikke, at den bliver solgt som softporn et sted ude på nettet«.

Opsøger medvirkende i Thailand
Tilbage i januar 2017 i Cinematekets forhal – efter at kortfilmen ’Legen’ er blevet vist de to gange, og Steen Herdel og Lasse Nielsen har uddelt rosende ord til de unge skuespillere – møder vi instruktøren.

Forinden har vi bedt Lasse Nielsen om et interview. I en indledende samtale over Skype siger instruktøren først, at han gerne vil stille op til et interview, på den betingelse at vi ikke stiller personlige spørgsmål eller spørger ind til de anklager, Anders Lund Madsen rejste mod ham i kronikken i 2008. Men senere trækker instruktøren også det tilbud tilbage. Til gengæld er vi velkomne til premieren på ’Legen’.

Efter visningen af filmen i Cinemateket understreger også den amerikanske pengemand og producent Gerry Herman, at Lasse Nielsen ikke vil udtale sig.

Amerikaneren siger, at Lasse Nielsen har været meget påvirket af Anders Lund Madsens anklager i 2008.

»Hele 30-års jubilæet for ’Du er ikke alene’ blev ødelagt, fordi folk ikke talte om andet end den kronik«.

Amerikaneren tilføjer, at han ikke kan forstå, hvorfor vi interesserer os for den gamle sag.

»Det var 70’erne. Lasse er en anden i dag«.







Steen Herdel fortæller, at amerikaneren for 10 år siden opsøgte Lasse Nielsen på hans bopæl og opfordrede ham til at begynde at lave film igen. Gerry Herman har siden 2010 finansieret Lasse Nielsens kortfilm.

Personligt har Herdel fået omkring 50.000 kroner for at være produktionsleder på filmen. På trods af de op mod 200.000 kroner, amerikaneren ifølge Steen Herdel har skudt i projektet, kan ’Legen’ ikke købes nogen steder og genererer derfor sandsynligvis ingen nævneværdig indtægt. Gerry Herman poster altså penge i projektet uden udsigt til at få meget igen.

Ud over de 3 danske kortfilm har Lasse Nielsen og Gerry Herman de seneste 8 år produceret 3 film i Thailand. Både skuespillere og fotograf på de thailandske film stammer fra den samme lille by. I stil med Lasse Nielsens danske kortfilm består hans thailandske film i vid udstrækning af billeder af drenge i bar overkrop.

Politiken har i knap 2 år samarbejdet med TV 2 om at afdække anklagerne mod Lasse Nielsen. Sidste år tog vi via en lokal thailandsk journalist kontakt med en mand, der på filmens rulletekster står som fotograf og medinstruktør:

Thailandske Bancha Khemngeun er i slutningen af 30’erne og ejer natklubben Slumboy Club Tattoo & Hiphop Music i en forstad til Pattaya. Han fortæller, at han mødte Lasse Nielsen for mere end 10 år siden, da han gjorde rent i hans lejlighed. Ifølge Bancha Khemngeun er næsten alle medvirkende i Lasse Nielsens thailandske kortfilm nogle af hans familiemedlemmer. Han afviser, at nogen skulle være blevet misbrugt.

Den thailandske journalist taler desuden i telefon med drengen, som spiller hovedrollen i Lasse Nielsens 3 thailandske film. Drengen, der nu er en ung mand i starten af 20’erne og har sin egen lille familie, havde ikke lyst til at mødes med journalisten og svarede, at han aldrig har haft dårlige oplevelser med Lasse Nielsen.

Herdels hemmelige lydoptagelse
Der kunne vores research egentlig være sluttet. Da vi i 2016 begyndte at afdække de anklager om krænkelser og seksuelle overgreb, børneskuespillerne uafhængigt af hinanden rejste mod Lasse Nielsen, gav flere af dem også udtryk for en bekymring om, hvorvidt instruktøren fortsat kunne finde på at udnytte børn og unge, der spiller med i hans film. Men både de danske og de thailandske unge skuespillere, vi har talt med, siger altså, at de har oplevet deres medvirken i Lasse Nielsens film som positiv.

En formiddag i september 2017, et par dage efter samtalen med den thailandske filmmand Bancha Khemngeun, dukker filmproducenten Steen Herdel imidlertid pludselig op på TV 2-produktionsselskabets kontor og insisterer på et møde. Han fortæller, at han har fået en mail fra Lasse Nielsen i Thailand:

»Han er ikke min ven, og jeg bryder mig faktisk ikke særlig meget om ham. Men jeg kan se, at der er sket nogle ting, og jeg føler, at jeg har en etisk forpligtelse til lige at vinke med flaget«, indleder Herdel.

Producenten, der i 2008 udtalte, at han var »vred« over det, Anders Lund Madsen fortalte, at Lasse Nielsen havde udsat ham for, siger nu:

»Lasse, han er bøsse, og han kan godt li’ små drenge, men han har aldrig, aldrig nogensinde udnyttet det, at han var instruktør, til at tage på drengene. Jeg fik en mail her til morgen, som jeg har taget med. Nu er jeg ikke ovre i trueafdelingen, men det her er noget, der kommer til at falde hårdt tilbage på jer«, siger Steen Herdel til tv-journalisterne.

Mailen, der har foranlediget Herdels besøg, er skrevet af Lasse Nielsens filmmæcen Gerry Herman, og i den anklager han TV 2 for at have bestukket den unge mand, der spiller hovedrollen i de thailandske film, til at sige, at Lasse Nielsen har forsøgt at forgribe sig på ham. Ifølge Gerry Herman eksisterer der en lydoptagelse af denne samtale, som den thailandske journalist angiveligt har haft med den unge mand fra filmen, mens hans kone og barn var til stede.

»I skal fandeme ikke komme der og ødelægge det for andre«, fortsætter Steen Herdel, der også understreger, at Lasse Nielsen har »en meget, meget høj etik«.

»Nu er jeg jo ikke selv jurist, men en god advokat kan altså lynhurtigt få jer i fedtefadet. Og det vil nok ikke være særlig rart«, siger han.

På trods af gentagne forespørgsler til Steen Herdel har det ikke været muligt at få tilsendt den omtalte optagelse, Lasse Nielsen og hans venner påstår at have.

Da vi stadig ikke har haft mulighed for at foreholde Lasse Nielsen anklagerne fra de 6 tidligere børneskuespillere, der medvirkede i hans film i 1970’erne, beslutter vi at opsøge ham – også for at undersøge, hvad Lasse Nielsen laver i dag, og hvad der tilsyneladende driver instruktøren, Gerry Herman og Steen Herdel til at forsøge at presse os til at standse vores research.






Da Lasse Nielsen i slutningen af 1970’erne fik gentagne afslag fra Det Danske Filminstitut, forsvandt han ret hurtigt fra den danske filmbranche og efterhånden tilsyneladende også fra Danmark. I begyndelsen af 80’erne opholdt han sig i længere perioder på Sri Lanka, og ifølge Steen Herdel har han i omkring 20 år boet i Thailand.

Officielt har instruktøren dog folkeregisteradresse hos sin tvillingebror og dennes familie i en forstad til København. Hans forholdsvis nylige kontakt med den thailandske Bancha Khemngeun peger dog på, at området omkring Pattaya kunne være et oplagt sted at lede efter Lasse Nielsen, der siden 1999 har levet under et nyt navn.

Der bor godt 300.000 mennesker i Pattaya, dertil kommer millioner af besøgende turister. Byen, hvor unge kvinder danser næsten nøgne i store vinduer på gågaden, huser også en del etablissementer, der appellerer til den såkaldte danskerkoloni: et par tusind danske statsborgere, der bor mere eller mindre permanent i Pattaya. Der er eksempelvis Hotel Danmark og Favoritten, der serverer smørrebrød og krebinetter, og Copenhagen Bar, en bar tæt på bøssekvarteret, der også lejer værelser ud. Men ingen af de lokale danskere, vi taler med i Pattaya, kender Lasse Nielsen.

Myndighederne kan heller ikke hjælpe med at finde Lasse Nielsen. Opholder man sig i Thailand i mere end 90 dage ad gangen, er man ellers forpligtet til at registrere sin adresse. Men Lasse Nielsens bopæl er ikke noteret nogen steder. Det ser derimod ud til, at han de sidste 3 år har forladt landet med jævne mellemrum. Det betyder også, at han ikke behøver oplyse sin adresse til myndighederne.