Teenageren Alleen Rowe var kun iført badedragt og hårcurlere, da hun en forårsdag i 1964 blev myrdet i Arizonas ørken. Hendes morder hed Charles Schmid og var en ung mand med et temmelig uhyggeligt udseende: Han gik som var han på stylter, fordi han stoppede sine cowboystøvler med metaldåser og aviser. Han havde tykke kager af makeup i ansigtet og malet en sort skønhedsplet på sin kind, og pletten blev med tiden større og større.
»Men det var ikke det mærkeligste ved ham«, siger Remy Bennett. Den unge lyshårede kvinde står foran et lille biograflærred, hvor et sort-hvidt skolebillede af blonde smilende Alleen Rowe, der poserer nydeligt foran fotografen, toner frem. Billedet står stille et par lange sekunder, før Remy Bennett fortsætter:








