En af Nationalmuseets udstillingssteder, Brede Værk, lukker. Møntsamlingen, der har været midlertidigt lukket, genåbner ikke som selvstændig udstilling. Og åbningstiderne på nogle af Nationalmuseets afdelinger rundt i landet vil blive indskrænket.
Sådan kommer publikum til at mærke den store fyringsrunde, som Nationalmuseet er tvunget ud i på grund af besparelser, fortæller museets direktør Rane Willerslev, efter at han i dag havde været igennem en hård runde med fyringsvarsler.
I alt 34 mennesker har fået et fyringsvarsel, efter at otte har valgt frivillig fratrædelse. Det betyder, at seks procent af staben vil miste arbejdet.
»Især museets afdeling for Forskning, samling og bevaring rammes meget hårdt«, siger Rane Willerslev.
»Men det er også vores største afdeling, og heldigvis er der stadig omkring 50 forskere tilbage«.
Alle afdelinger bliver ramt, men det er ikke efter grønthøsterprincippet: Nogle afdelinger rammes hårdere end andre, fordi vi er gået ud fra de udfordringer, museet står overfor«.
Nu skal du betale entré på Nationalmuseet og Statens Museum for KunstRane Willerslev sigter til, at museet i langt højere grad end før skal »operere på markedsvilkår« og leve af billetindtægter, forskning, og eksempelvis konserveringsydelser ud af huset. Han vil ikke komme ind på præcist hvilke stillinger, der er i spil, da de varslede fyringer de næste to uger skal forhandles individuelt, og da nogle lukningstruede »afdelinger« kan være så små, at medarbejderne vil være genkendelige for alle.
Dødens gab
Nationalmuseet er den sidste af de store, statslige kulturinstitutioner, der nu tvinges til at fyre medarbejdere, som følge af de besparelser, regeringen har pålagt dem siden 2016.
Nationalmuseet skal fyre 35-40 ansatteDengang besluttede regeringen af også de statslige kulturinstitutioner skulle rammes af den grønthøsterbesparelse på 2 procent, som alle andre statslige institutioner blev udsat for. Det såkaldte omprioriteringsbidrag betyder, at institutionerne hvert år får 2 procent mindre i offentlig støtte end året før.
Allerede fra han tiltrådte som direktør på Nationalmuseet, har Rane Willerslev talt om det gab mellem indtægter og udgifter på museet, som bare ville blive større år for år. Dødens gab har han kaldt det.
Og selv om han havde forståelse for, at også kulturinstitutioner kan have behov for besparelser for at blive mere effektive, så er grænsen nået med den spareøvelse, museet nu er ved at effektuere, mener han.
»Når den besparelse er gennemført, har vi effektiviseret så meget, som vi overhovedet kan. Så er der skåret helt ind til benet«, sagde Rane Willerslev til Politiken i juli.
I dag kan han tilføje, at besparelserne er så hårde, at han til gengæld tror på, at museet ikke er tvunget ud i en ny runde til 2022, »med mindre der kommer nye besparelser, vi ikke kender i dag«.
Sammen med Det Kgl. Bibliotek, Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Teater opfordrede han politikerne til at sætte en udløbsdato på det udskældte omprioriteringsbidrag.
Regeringen og kulturminister Mette Bock har siden lovet, at en del af pengene fra omprioriteringsbidraget på kulturinstitutionerne går tilbage til kulturområdet. Og fra 2022 vil det være hele beløbet. Det vil til den tid svare til 75 millioner kroner årligt.
fortsæt med at læse
