0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vold, sex og fight clubs: Kvindelig hovedperson i prisvindende roman dyrker slagsmålet som hobby

Lad dig ikke narre ad titlen: Svenske Lina Wolffs første roman på dansk, ’De polyglotte elskere’, er ikke en fortælling om stor kærlighed, men snarere om had, klasseskel, fight clubs og sprogets uduelighed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke tilfældigt, at Lina Wolffs roman ’De polyglotte elskere' udspiller sig i Skåne, Stockholm og Italien. Forfatteren har selv boet og arbejdet alle tre steder som tolk, oversætter og forfatter. I dag bor Lina Wolff i den lille skånske by Hörby med sin søn. Privatfoto

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Første gang, jeg møder den svenske forfatter Lina Wolff, er en lørdag formiddag i indre København. Vi er begge på Borups Højskole til den nordiske litteraturfestival Höst, Wolff bl.a. for at promovere sin roman ’De polyglotte elskere’, der vandt den mest prestigefyldte svenske litteraturpris Augustprisen i 2016, og som nu udkommer på dansk i slutningen af oktober. En roman, der bl.a. handler om sprog, om at tale og skrive og om, hvorvidt mennesker nogensinde sådan rigtig kan forstå hinanden. Polyglotte betyder flersprogede, og ironien er ikke tabt på nogen. For ligesom på scenen, hvor Wolff flere gange må give fortabt i det danske og jeg selv stiltiende i det svenske, så er det i Wolffs roman nærmest en umulighed for romanpersonerne at gøre sig forståelige over for hinanden – at tyde eller tale det sprog, den anden taler.

Anden gang, vi taler sammen, toner Wolff frem på en overraskende klar skypeforbindelse på min computer. Hun sidder i sit hjem i den lille skånske by Hörby, hvorfra hun arbejder hver formiddag som oversætter og hver eftermiddag som forfatter. Her nørkler hun i øjeblikket med en ny oversættelse af Gabriel Garcia Marquez’ klassiker ’Hundrede års ensomhed’, som hun oversætter fra spansk.

»Vi tager den bare på engelsk, hvis der er noget, du ikke forstår,« siger jeg. »Vi fixar det!«, nikker hun optimistisk.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden