En støvet oktobersol sætter ild til katedralens kupler. For enden af vinreolen står der en dansende dværg.
Allerede i Moldovas lufthavn er smagsprøverne stillet parat. Den venlige ekspeditrice anbefaler at gå direkte til de søde dessertvine, og hun får terminalens højeste teenager til at hente en isblå flaske ned fra øverste hylde. »Noroc!«, siger hun og smiler begejstret. »Det betyder skål ... og lykke«.








