Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Lille skole, stor betydning: Hvad er Forfatterskolen?

Den begyndte som undergrund, men er kommet på finansloven. Forfatterskolen er lille, men fylder en del i den danske kulturverden.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Helle Helle, Christina Hesselholdt, Janus Kodal, Kirsten Hammann, Yahya Hassan, Morten Søndergaard, Merete Pryds Helle, Olga Ravn, Kristian Ditlev Jensen, Katrine Marie Guldager, Josefine Klougart, Olga Ravn, Asta Olivia Nordenhof,

Det kunne lyde som noget fra en bestsellerliste eller navnene på de nominerede til en dansk litteraturpris.

Men det er sådan set bare en opremsning af navne på nogle tidligere elever på Forfatterskolen i København.

Listen over samtlige elever, der er dimitteret, står på skolens hjemmeside, sådan er det vist ikke på ret mange uddannelser, men den ligner heller ikke ret mange andre.

Siden Poul Borum, Per Aage Brandt og Ulla Ryum i 1987 rejste skolen af ingenting, har den haft en helt særlig og næsten mytisk karakter i dansk kultur. Det begyndte i en hvidmalet kælder i Nansensgade med en tale af Thorkild Bjørnvig, der kaldte skolen en litterær overlevelsesimpuls, når nu tv, radio og video pressede det skrevne ord.

Det (vel)skrivende Danmarks selvforsvar fandt med tiden ud af kælderlokalet og flyttede ind på finere adresser, efterhånden som staten kastede kærlighed og penge efter Forfatterskolen, der nu holder til i lokaler med tilknytning til Kunstakademiet i København.

Forfatterskolen er i dag en statsanerkendt og SU-berettiget kunstskole på linje med andre kreative uddannelser som Filmskolen, kunstakademierne og musikkonservatorierne. Uddannelsen tager 2 år.

Skolen er lille og optager 6-8 elever om året. De kommer ind, efter at skolen har læst og vurderet tekster fra ansøgeren, det kan være både lyrik og prosa.

Inden for murene finder man i dag personale bestående af en rektor, der leder skolen sammen med en administrator. Rektor underviser selv, sammen med tre åremålsansatte lærere, alle er aktive forfattere.

Derudover trækker skolen på en række gæsteundervisere, typisk forfattere og dramatikere. Undervisningen består i høj grad af fælles læsning af elevernes tekster.

Skolens bestyrelse afskedigede i oktober rektor Jeppe Brixvold, efter at 55 forfattere havde opfordret bestyrelsen til at undersøge rygter om uacceptabel adfærd og sexchikane. Samtidig etablerede skolens bestyrelse en whistleblowerordning, hvor man anonymt kan fortælle om episoder, der har fundet sted på skolen.

I øjeblikket er en af de faste lærere, Ursula Andkjær Olsen, konstitueret rektor.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

Forsiden