0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dan Balilty/AP
Foto: Dan Balilty/AP

Amos Oz blev 79 år.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatter, journalist og samfundsdebattør: Israelske Amos Oz er død

Amos Oz regnes for at være en af Israels største moderne forfattere. Han blev 79 år.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den israelske forfatter, journalist og samfundsdebattør Amos Oz er fredag død i en alder af 79 år.

Det skriver hans datter Fania Oz-Salzberger på det sociale medie Twitter ifølge nyhedsbureauet AP.

» Min elskede far, Amos Oz, en pragtfuld mand, forfatter, en besindig og fredselskende mand, døde i dag fredfyldt efter en kortvarig kamp mod kræft. Han var omgivet af sine kære og vidste det til det sidste«.

»Må hans gode eftermæle blive ved med at forbedre verden«, skriver hun.

Amos Oz regnes for at være en af Israels mest berømte moderne forfattere, og hans bøger er blevet oversat til mere end 30 sprog.

Han er kendt for blandt andet "Min Michael", "Judas" og "En fortælling om kærlighed og mørke".

Israeleren har modtaget en række priser i både ind- og udland for sine bøger, blandt andet den tyske Goethe-pris og den tjekkiske Franz Kafka-pris.

I 1998 blev han desuden tildelt den prestigefyldte pris Israel Prize for Literature.

Han er i øvrigt kendt som fredsaktivist, idet at han var en af de første ledende israelere, som i 1967 offentligt opfordrede til at oprette en palæstinensisk stat.

I 1978 var han med til at grundlægge den israelske fredsbevægelse Peace Now, en venstreorienteret organisation som er imod Israels bosættelser på Vestbredden.

I et interview i 1998 beklagede han ifølge AP den store splittelse i det israelske samfund.

»Vi har endnu ikke efter 50 år fastlagt spillets regler. Man kan knap nok få to israelere til at blive enige om, hvilket Israel de ønsker sig«.

Amos Oz havde også gennem mange år en tæt relation til Israels tidligere premierminister og modtager af Nobels fredspris Shimon Peres.

Selv om han regnes som fredsaktivist, støttede Amos Oz dog op om Israels krig mod Libanon i 2006 og mod Gazastriben to år senere.

Amos Oz efterlader sig hustruen Nili og tre børn.

/ritzau/

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden