Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Bettina Køppe Contemporary
Foto: Bettina Køppe Contemporary

Keramikeren af Michael Geertsen er en af de otte kunstværkere, der udstiller bornholmsk inspirerede værker på officinet i Bredgade i København.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sharon van Etten, Beautiful Boy og Astrid Lindgrens brevudveskling med tysk veninde er tre af næste uges helt store kulturelle højdepunkter

Hvad betyder det at arbejde på en ø? Hvad betyder stilheden og de fysiske begrænsninger? Otte kunsthåndværkere præsenterer deres værker på udstillingen ’Bornholms stemme’ i København. Der er også premiere på filmen ’Beautiful boy’ med Timothée Chalamet, der næppe får besvær med at leve op til titlen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SIMON LUND OM BEAT: Sharon van Etten: ’Remind me tomorrow’. Nyt album ude 18. jan.

Selv om hun er fra New Jersey og bor i Brooklyn, har amerikanske Sharon van Etten ofte lydt som en vingeskudt singer-songwriter, der stak hovedet ud ad bilvinduet for at synge det amerikanske landskab åbent med sin dramatiske stemme og de komplekse sange om kærlighedens dunkle sider. Som en amerikansk PJ Harvey. Nu kommer Ettens femte album, der efter sigende har brudt med mørket, drejet den rå lyd i en lysere retning, suppleret guitaren med synths og fundet ind til en mere direkte sangskrivning.

KIM SKOTTE OM FILM: Beautiful Boy. Instr. Felix van Groeningen. Biografpremiere 17. jan.

Timothée Chalamet fra ’Call Me By Your Name’ får ikke svært ved at leve op til filmens titel, ’Beautiful Boy’, men udfordringerne ligger nok et andet sted. I en film om en ung mands afhængighed af narkotiske stoffer instrueret af Felix van Groeningen, der tog verden med storm, belgisk bluegrass og blå mærker på krop og sjæl i ’Broken Circle Breakdown’.


HENRIK PALLE OM TV: Roswell, New Mexico. HBO Nordic. Premiere 16. jan.

’Loving the Alien’ sang David Bowie, og hans gamle refræn fra 1984 (på det skrækkelige album ’Tonight’) kan man nynne, når man ser sci-fi-serien ’Roswell, New Mexico’, der genoptager handlingen og universet fra den tidligere serie af næsten samme navn fra årene omkring årtusindskiftet. Den revolverer omkring pigen Liz Ortecho, der vender tilbage til sin barndoms by og der erfarer, at hendes teenagekæreste faktisk er et rumvæsen, der blot har antaget menneskelig form. Det bliver indledningen på en række hændelser, der muligvis på symbolsk vis siger ikke så lidt om det amerikanske samfund og verden i vore dage.


LARS HEDEBO OLSEN OM DESIGN: Bornholms stemme. Officinet. Til 26. jan.

Stadig flere kunsthåndværkere slår sig ned på Bornholm, der har udviklet sig til et kraftcenter inden for dansk design og nu har status som World Craft Region. På udstillingen ’Bornholms stemme’ viser otte kunsthåndværkere – Michael Geertsen, Nynne Rosenkrantz Christiansen, Christina Schou Christensen, Morten Klitgaard, Tyge Axel Holm, Per Sutum, Kaori Juzu og Jeanette List Amstrup – hvordan øens natur og historie påvirker deres arbejde. Hvad betyder det at arbejde på en ø? Hvad betyder stilheden og de fysiske begrænsninger? Og bliver man en bedre kunstner af at rejse langt væk fra hovedstaden? Svarene fås måske i Bredgade i det indre København i løbet af de kommende uger.


THOMAS MICHELSEN OM KLASSISK: Peter Mattei synger Mahler. Malmö Live. 17. jan.

Han hører til på de store operascener, den svenske baryton Peter Mattei. Her har han markeret sig som en af vor tids største Mozart-sangere. Fra Metropolitan-operaen i New York til La Scala i Milano har han sunget Don Juan og greven i ’Figaros bryllup’. 25. januar kan man opleve Peter Mattei i København, hvor han synger voldsomme og vemodige ’Wunderhorn-sange’ af Gustav Mahler i Koncerthuset. Men allerede på torsdag gør han det i Malmøs superkoncertsal Malmö Live, hvor den spændende nye finske dirigent Claus Mäkelä desuden dirigerer Malmö SymfoniOrkester i Sibelius’ 1. Symfoni.

JES STEIN PEDERSEN OM BØGER: Jens Andersen og Jette Glargaard: Jeg har også levet! En brevveksling. Gyldendal. Udkommer 15. jan.

Astrid Lindgren bliver ved med at være bogaktuel, nu også som brevskriver. Brevvekslingen ’Jeg har også levet!’ mellem Lindgren og den tyske kvinde Louise Hartung afslører, hvad de to veninder betroede hinanden om venskab, politik, litteratur og livet i almindelighed. Hartung var forelsket i Astrid Lindgren og – som Jens Andersen tidligere har vist – også en intellektuelt inspirerende stemme i den verdensberømte forfatters liv.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden