Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Christian Lemmerz lægger ikke fingrene imellem med sin skulptur, der konfronterer os med vores skrøbelige kroppe og håbet om helbredelse foran Bispebjerg Hospital.
Foto: Finn Frandsen

Christian Lemmerz lægger ikke fingrene imellem med sin skulptur, der konfronterer os med vores skrøbelige kroppe og håbet om helbredelse foran Bispebjerg Hospital.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bugner med kunst på hospitalerne, og den er både brutal, kristen og dristig, mystisk og helbredende

Det kan godt være, at det står sløjt til med sundhedsreformen, og at vi mangler læger herhjemme, til gengæld bruger danske hospitaler faktisk i stigende grad kunst som en integreret del af helbredelsen. Vi har set på en række meget forskellige eksempler.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lys, farver og kunst. Det er mantraet, når hospitaler over hele landet i disse år forsøger at skabe omgivelser, der hjælper patienter til helbredelse og letter livet for såvel pårørende som ansatte.

Lys kan de fleste nok blive enige om er en god ting, men hvilke farver skal man bruge? Og hvordan skal kunsten se ud?
Nogle undersøgelser peger på, at figurativ kunst fungerer bedre i denne sammenhæng end abstrakt, fordi det figurative er lettere at forholde sig til for de fleste.

Men bare fordi man kan se, hvad et værk forestiller, betyder det ikke nødvendigvis, at det er beroligende eller ufarligt.

Den kristne tankegang bag

Se bare Christian Lemmerz’ ’Lazarus’ på Bispebjerg Hospital, der med udbredte arme forsøger at favne den verden, han har fået en chance til i, efter at Jesus har vækket ham fra døden.

Ikke alle er lige så begejstrede som jeg for brutaliteten i ’Lazarus’, men der er også andre måder at skildre håbet på

Den bibelske historie er med sit budskab om håb umiddelbart et oplagt motiv på hospitalet, der i sin kunststrategi skriver, at det gerne vil kendes som Det Menneskelige Bispebjerg.

Og menneskelig må man sige, at ’Lazarus’ er med sin nærmest flåede krop, der fik det til at gibbe i mig, da jeg så ham første gang. Også selv om han er placeret noget besynderligt i landskabet. Lemmerz lægger heller ikke her fingrene imellem og rammer hårdt med beskrivelsen af den forgængelige krop, der er så meget mere i fokus på et hospital, selv hvis man bare er på besøg.

Ikke alle er lige så begejstrede som jeg for brutaliteten i ’Lazarus’, men der er også andre måder at skildre håbet på.

Det ses i Astrid Kroghs vægudsmykning til Rigshospitalets Kirke, hvor værkets titel ’Lysvæld’ henviser til Jakob Knudsens salme ’Se, nu stiger solen af havets skød’ fra 1891.

Rigshospitalets kirke er åben for alle og byder blandt andet på Astrid Kroghs både smukke og elegante vægværk 'Lysvæld', der efter eget valg kan være et billede på naturen, det guddommelige - eller begge dele.
Foto: Finn Frandsen

Rigshospitalets kirke er åben for alle og byder blandt andet på Astrid Kroghs både smukke og elegante vægværk 'Lysvæld', der efter eget valg kan være et billede på naturen, det guddommelige - eller begge dele.

Typisk for Krogh er der tale om en enkel og elegant løsning, hvor bladguld, indbygget lys og en let forskydning bliver til et glødende hele, når lyset bryder frem bag skyformationen.

Både ’Lazarus’ og ’Lysvæld’ tager udgangspunkt i en kristen tankegang, men når Bjørn Poulsen i sin skulpturserie ’Angelus Novus’, også på Riget, har engle som motiv, kan flere religioner være med – også selv om man nok skal kende titlen for at genkende formerne som forvredne englevinger.

Bjørn Poulsen har lavet fire skulpturer til Rigshospitalets patienthotel.  Den udendørs fungerer smukt i forhold til de omkringliggende bygninger.
Foto: Finn Frandsen

Bjørn Poulsen har lavet fire skulpturer til Rigshospitalets patienthotel. Den udendørs fungerer smukt i forhold til de omkringliggende bygninger.

Bedst fungerer den største skulptur i serien, sådan som den står sort mod Rigshospitalets Patienthotels hvidlige facade. Her er cirkelslag i både skulpturen og den forskudte sokkel, ligesom størrelsen fungerer smukt i forhold til de omkringliggende bygninger.

Inde i Patienthotellet har Poulsen valgt at placere tre mindre skulpturer på så høje og slanke sokler, at de mest af alt ligner søjler. Det har den fordel, at skulpturerne derved kan ses fra flere etager, men det betyder også, at man i stueplan langtfra er i øjenhøjde med værkerne, og så er vi tilbage ved problematikken omkring ’Lazarus’.

 'Angelus Novus' betyder 'den nye engel', og hos Bjørn Poulsen optræder denne med cirkelslag af englevingefragmenter, der lige præcis er til at genkende i abstraktionen. Skulpturerne kan opleves både uden og inden for Rigshospitalets Patienthotel.
Foto: Finn Frandsen

'Angelus Novus' betyder 'den nye engel', og hos Bjørn Poulsen optræder denne med cirkelslag af englevingefragmenter, der lige præcis er til at genkende i abstraktionen. Skulpturerne kan opleves både uden og inden for Rigshospitalets Patienthotel.

Hvidovres valg er dristigt

På Hvidovre Hospital kan man til gengæld komme helt tæt på Ruth Campaus gigantudsmykninger, også selv om de strækker sig over flere etager ved hospitalets fire eksisterende opgange.

Hvert værk er holdt i sin egen farve, der går igen i afdelingens skiltning, og værkerne fungerer således også som koloristiske vejvisere.

Når Hvidovre de næste par år udvides med endnu en bygning, er det ligeledes Campau, der står for den nye opgang samt den udvendige facade.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er et dristigt valg, Hvidovre har foretaget, i forhold til både størrelse, omfang og kunstnerisk udtryk. Men værkerne fungerer glimrende, og ved at satse på en enkelt kunstner får Hvidovre Hospital et stærkt og genkendeligt kunstnerisk logo.


Ruth Campaus gigantiske værker gennembryder gulvet på Hvidovre Hospital, så man kan se alt fra kælder til kvist. Tæt på fremviser værkerne et væld af detaljer, mens de på afstand rejser sig og indtager rummet med stoisk ro.
Foto: Finn Frandsen

Ruth Campaus gigantiske værker gennembryder gulvet på Hvidovre Hospital, så man kan se alt fra kælder til kvist. Tæt på fremviser værkerne et væld af detaljer, mens de på afstand rejser sig og indtager rummet med stoisk ro.

Grundtanken med kunsten er dog, at den skal fremme helbredelsen som en del af den ’helende arkitektur’, der vinder stadig større indpas. Det skal ske ved at give hospitalernes brugere noget at se på, der, måske, kan trække tankerne i andre retninger end diagnoser, behandlingsforløb og smerte.

Som sagt viser nogle undersøgelser, at den bedste effekt opnås med behagelig og naturalistisk kunst, men det kan tilsyneladende også blive for meget af det gode, og så føles kontrasten mellem kunsten og den aktuelle situation så stor, at det giver bagslag.

29 millioner til kunst er ikke for meget

Selv undrede jeg mig således, da Louisiana i 2016 genskabte en hospitalsstue farvesat af Poul Gernes, for hvordan kan man være alvorligt syg eller døende midt i jublende farver? Ikke at klinisk hvid er meget bedre, men i en svær situation er løssluppen optimisme ikke altid at foretrække.

Heldigvis holder de danske hospitaler sig heller ikke slavisk til retningslinjerne og eksperimenterer i stedet med forskellige udtryk og grader af både abstraktion og konfrontationsstyrke.

Desuden er værkerne placeret i fællesarealer, hvilket betyder, at man mere eller mindre aktivt skal opsøge dem. Det har den fordel, at patienterne har noget at bevæge sig rundt efter, ligesom man kan fortrække til andre områder, hvis kunst ikke lige er det, man synes, man har brug for at blive konfronteret med.

Dette gælder i den grad også for mennesker, der er indlagt til psykiatrisk behandling, hvilket man tager højde for på Det Nye Universitetshospital i Skejby, hvor Tal R har skabt en totalinstallation til netop caféområdet.

At han ligefrem blander egne værker med billeder og genstande fra Museum Ovartaci, hvis samling består af kunst udført af psykiatriske patienter gennem tiderne, er noget nær genialt. Det samme er titlen: ’Jeg har været indlagt på den lyserøde’.

At der i disse år kommer stadig mere kunst på hospitalerne, skyldes både en øget forståelse for den ‘helende arkitektur’, og at man flere steder opererer med et budget, hvor 1 procent af det samlede budget til nyt offentligt byggeri skal bruges på kunst

At der i disse år kommer stadig mere kunst på hospitalerne, skyldes både en øget forståelse for den ’helende arkitektur’, og at man flere steder opererer med et budget, hvor 1 procent af det samlede budget til nyt offentligt byggeri skal bruges på kunst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det betyder blandt andet, at Nyt Hospital Bispebjerg har 29 millioner til kunst frem til og med 2025, hvor byggeriet gerne skulle stå færdigt.

Umiddelbart er det mange penge, men byggeriet i sig selv beløber sig jo til det hundreddobbelte. Problemet opstår først for alvor, når hospitalerne ikke tilføres penge nok til både at udbygge og betale sine ansatte.

Det er en politisk problemstilling, der skal løses, og det hjælper ikke noget at gå efter den ene lille procent, der er afsat til kunsten.

For mon ikke samtlige skulpturer, malerier, installationer, og hvad der ellers kommer til at findes på hospitalerne fremover, helt grundlæggende signalerer, at hospitalet tager sig selv og dets brugere alvorligt? At man ønsker at skabe de bedste omgivelser og gøre noget godt for både brugere og ansatte? Kort sagt: at hospitalerne drager omsorg? Og det er jo præcis, hvad vi har brug for.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden