Den britiske skuespiller Albert Finney er død. Han blev 82 år og døde efter kort tids sygdom.
Fem gange nåede Albert Finney at blive nomineret til en oscar – herunder for sin medvirken i filmene ’Tom Jones’ af Tony Richardson og ’Erin Brockovich’ af Steven Soderbergh.
Han blev uddannet på Royal Academy, men var – som det hed her i avisen ved hans 80-års dag – »arbejdsmand i ferierne, så han blev prototypen på antihelten i den dramatiske bevægelse i britisk litteratur dengang i 1960’erne, som hedder køkkenvaskrealismen og handler om folk langt væk fra overklasse, Oxford, adel og kongehus. Sammen med den jævnaldrende Alan Bates var han simpelt hen den nye britiske films unge vrede mænd i forskellige sammenhænge«.
Han lagde ud som succesfuld Shakespeare-skuespiller, før han rykkede videre til filmbranchen, hvor han også hurtigt fik betragtelig anerkendelse for sit umiskendelige talent. Finney debuterede i filmen ’The Entertainer’ og var med til at forløse Alan Silitoes manuskript til ’Lørdag aften, søndag morgen’, som blev Finneys store gennembrud. Også i dramatikeren John Osbornes univers blev Albert Finney en central figur, bl.a. i ’Luther’.
Mange vil huske hans præstationer, versalitet og nærvær i ’Privatdetektiven’, i musicalfilmene ’Annie’ og ’Scrooge’, som Hercule Poirot i ’Mordet i Orientekspressen’, i Steven Soderberghs thriller ’Ocean’s Twelve’ og Tim Burtons fabel ’Big Fish’, i ’Duellanterne’, skilsmissedramaet ’Ansigt til ansigt’ (over for Diane Keaton), Joel og Ethan Coens gangsterfilm ’Miller’s Crossing’, foruden ’Livets skole’ og som alkoholiseret forfatter i ’Under vulkanen’, de to fremragende Bourne-film ’The Bourne Ultimatum’ og ’The Bourne Legacy’ samt hans sidste optræden: James Bond-filmen ’Skyfall’, hvor han igen viste sine evner som den fabelagtige karakterskuespiller, han var.
I 2002 spillede han sir Winston Churchill i BBC og HBO-filmen ’The Gathering Storm’, for hvilken Albert Finney også høstede betragtelig ros. Som det blev skrevet ved 80-års dagen: »Albert Finney leverer hver gang«.
Samtidig med filmkarrieren passede han i høj grad også tilværelsen som teaterskuespiller. Han begyndte i The Royal Shakespeare Company, men var senere ikke mindst knyttet til The National Theatre Company på The Old Vic i London, hvor han kom til at spille et stort og vidtfavnende repertoire – fra Strindberg over Beckett til Ibsen og Tjekhov.
