I 1951 udgav Halfdan Rasmussen et digt til sine børn, Iben og Tom, der hedder ’Nogle øjne er så smukke’. Ibens var så kønne som den brune kaffebønne, og Toms var så fine blå som et hav med bølger på.
Men i et af de tre vers i digtet skriver Halfdan Rasmussen også: »Nogle øjne er så sorte, som en neger uden skjorte«.







