Kunne du tænke dig at bladre i sir Christopher Lees private scrapbøger, som er fulde af billeder og små håndskrevne noter fra manden selv?
Det kan snart blive en mulighed. Den afdøde skuespillers enke, danske Birgit Lee, har doneret tre bøger fulde af udklip, promobilleder, stillbilleder og små kommentarer til det britiske filminstitut BFI. Og når først det er blevet katalogiseret, vil det være muligt at dykke ned i det i BFI’s arkiv i London – altså efter aftale. Dele vil også blive tilgængelige digitalt.








