Efter nederlaget i 1864 havde vi brug for lidt optur, og så fik vi en storhedstid og en nyt ord: Vikingetiden. Problemet med DF’s nationale vikingestrategi er, at dyrkelsen af vikinger nemt svinger over i racesludder og nationalromantik. Skal vi tale om vikingetiden, er vi nødt til at have brutaliteten med, skriver Camilla Stockmann i ugens kulturkommentar.
Året er 921. Den arabiske diplomat er målløs. Han er udsendt af kaliffen af Bagdad til Volga-området i det nuværende Rusland, og han har for første gang oplevet vikinger på handelstogt.
Aldrig før har han set så »skidne« mennesker. Om morgenen vasker de sig i et vandfad, som de snotter og spytter i, og fadet sendes så på omgang til alle de andre. De vasker sig ikke efter »at have udtømt ekskrementerne« eller »efter sædudtømning«.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
