Den lovlige graffiti ville uundgåeligt føre til mere af den ulovlige.
Med det hofargument lagde Københavns daværende bygge- og teknikborgmester, Søren Pind (V), et succesfuldt pres for at få aflyst en international festival for gadekunst, der skulle have været afholdt i hovedstaden i 2002. Det var en tid, hvor Københavns Kommune under overskriften ’Stop graffiti’ førte kampagne imod malerne over en kam.






