For ti år siden var stemningen virkelig dyster i mange store europæiske og amerikanske bladhuse. Finanskrisen havde været et voldsomt slag mod de afgørende annonceindtægter. Og lige som man troede, det skulle til at gå fremad igen, satte især Google og Facebook sig solidt på den ellers så lovende digitale annoncering. Samtidig faldt avisoplagene konstant og aviserne havde dybe problemer med sine nye betalingsmodeller.
Krisen ramte både små og store. Selv den store prestigeavis The New York Times var i uføre. De store tab førte til store fyringsrunder og faldende aktiekurs for det børsnoterede mediehus.








