I 1973 var det forbudt for mænd at danse med hinanden offentligt. 17. august, når der er Copenhagen Pride, vil der være kys og nøgenhed og assless chaps for alle pengene. Men i ligestillingsforegangslandet Danmark er vi ikke færdige med ubehaget ved eksplicit homoseksualitet, skriver Eva Eistrup i denne kommentar.


Eva Eistrup glæder sig til Priden: Der er faktisk samfundskritisk visdom i al det »bøsse, drag og gejl«, som man siger på piakjærgaardsk

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklenLæst op
05:57

Lige om hjørnet venter Copenhagen Pride. Lørdag 17. august kulminerer stoltheden med paraden, hvor det går det løs med glimmerkonfetti, assless chaps og kommerciel pinkwashing, når den samlede banksektor og big pharma skal ud og kradse profitabel progressiv karma til sig blandt drag queens og dykes on bikes. Der vil uden tvivl igen i år være en diskussion af denne alliance mellem politisk rettighedskamp og profitorienteret kulturnasseri.

Men den diskussion vil jeg overlade til andre mindre letkøbte typer, der ikke glemmer al deres Marx, når Jette nede fra hr i Nykredit stoltserer forbi på ruten i den cremantbrandert, vi er mindst to om. Jeg er mere interesseret i lakken og læderet, de numseløse bukser, de glinsende kroppe og de følelser, de vækker. Koblingen mellem Priden og sex.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her