Lige om hjørnet venter Copenhagen Pride. Lørdag 17. august kulminerer stoltheden med paraden, hvor det går det løs med glimmerkonfetti, assless chaps og kommerciel pinkwashing, når den samlede banksektor og big pharma skal ud og kradse profitabel progressiv karma til sig blandt drag queens og dykes on bikes. Der vil uden tvivl igen i år være en diskussion af denne alliance mellem politisk rettighedskamp og profitorienteret kulturnasseri.
Men den diskussion vil jeg overlade til andre mindre letkøbte typer, der ikke glemmer al deres Marx, når Jette nede fra hr i Nykredit stoltserer forbi på ruten i den cremantbrandert, vi er mindst to om. Jeg er mere interesseret i lakken og læderet, de numseløse bukser, de glinsende kroppe og de følelser, de vækker. Koblingen mellem Priden og sex.
Sex er en del af homokulturens dna af masser af gode historiske og praktiske grunde. Helt centralt er det selvfølgelig, at en skamfri performance af det seksuelle er blevet definerende, fordi det seksuelle er selve det, homofobien udskammer.
Men dette offentlige strutteri, fornemmer jeg, udgør stadig en kilde til undren og følelser. Hvad skal det til for, spørger den allestedsnærværende heteroseksualitet, der ikke kan se sin egen lumre skov for bare træer. For at opsummere følelsen på piakjærsgaardsk: »Alt for meget bøsse, drag og gejl«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
