Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Toby Melville/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Prins Harry og Meghan holder seks ugers fri fra deres forpligtelser for at få noget familietid.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det er ikke nok at overleve«: Frustrerede kongelige rydder kalenderen i seks uger

Den britiske prins og hans kone holder i seks uger fri fra deres royale forpligtelser for at passe familielivet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Prins Harry og hans kone, Meghan, holder fra midten af november seks ugers familieorlov, skriver The Sunday Times.

Parrets kalender er fuld til midt i næste måned, og så vil de i halvanden måned lade de royale pligter ligge, blandt andet for at besøge hertuginde Meghans hjemland, USA, med deres fem måneder gamle søn, Archie, skriver avisen.

I de seneste uger har parret mildt sagt ikke lagt skjul på, at det er hårdt at leve som nygifte og forældre til et lille barn med den britiske tabloidpresse i hælene.

Det var således et »sårbart og forslået par«, tv-journalisten Tom Bradby for nogle uger siden mødte i Sydafrika under optagelserne til en dokumentarudsendelse, skriver han i en klumme i Sunday Times.

I programmet ’Harry & Meghan: An African Journey’, der blev sendt på ITV søndag aften, fortæller Meghan, hvor hårdt det har været at blive gift, gravid og ikke mindst få et lille barn under det konstante pres fra de kulørte medier.

»Det er en meget virkelig ting at gennemleve bag kulisserne«, siger hun i Tom Bradbys udsendelse fra Sydafrika.

»Jeg har aldrig troet, det ville blive nemt, men jeg havde troet, at det i det mindste ville være fair«, siger hun om mediernes dækning af parret.

Og ifølge hertuginden er det ikke nok at eksistere, man skal også leve.

»Jeg har længe sagt til H, som jeg kalder ham, at det ikke er nok at overleve noget, det er ikke meningen med livet. Man skal også trives og have det godt«, siger hun i udsendelsen.

Det er kun få uger siden, at Meghan lagde sag an mod The Mail on Sunday, fordi mediet har offentliggjort et privat brev, hun har sendt til sin far. Kort efter valgte hendes mand, prins Harry, at lægge sag an mod ejerne af The Sun og Daily Mirror, som han mener står bag hacking af hans telefon.

Ønsker ikke, at Diana-historie skal gentage sig

I dokumentarudsendelsen om parrets besøg i Sydafrika siger prins Harry blandt andet, at han ikke vil spille det spil med dele af pressen, der slog hans mor ihjel. Og at han ikke ønsker, at »historien gentager sig«.

»Vi er nødt til at fokusere på at være ægte, at være de mennesker, vi er«.

I udsendelsen giver Harry også udtryk for et ønske om at forlade Storbritannien og slå sig ned i udlandet.

»Vi har lige været i Cape Town, det ville være et fantastisk sted for os at slå os ned«, siger han, men understreger, at det nok ikke er en mulighed.

I udsendelsen kommenterer Harry også mediernes rygter om, at han og hans storebror, William, er kommet på kant.

»Det er uundgåeligt, at der sker det ene og det andet, når man har den rolle og det job og er under så stort pres. Men vi er brødre, og jeg vil altid være der for ham, og han vil altid være der for mig. For tiden går vi helt sikkert forskellige veje, vi ser ikke hinanden så meget, som vi plejer, fordi vi har travlt. Men jeg elsker ham højt, og det meste af det, der er blevet sagt, er opdigtet. Men som brødre har man gode og dårlige dage«.

Medierne har blandt andet spekuleret i, om det er en konflikt mellem brødrene, der er årsagen til, at prins Harry og Meghan har valgt at flytte fra Kensington Palace i London, hvor William og hans kone også bor, og i stedet har slået sig ned i Frogmore Cottage i Windsor.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden