Normalt er jeg en superfarverig person, og min lejlighed sprudler med malerier, gule gardiner, blå tæpper, malede vægge og sammensatte møbler. Soveværelset er derimod fuldkommen clean, og sådan har jeg altid haft det, der skal være hvidt sengetøj, hvide vægge og et helt roligt lys.
Jeg har dog lige investeret en del penge i nogle vanvittig flotte babyblå og florlette gardiner. Egentlig har jeg aldrig været en fan eller tænkt over, om folk kunne kigge ind, men her gør gardinerne altså noget helt særligt for rummet. Det var virkelig en øjenåbner og et rigtig godt alternativ til kunst på væggen.







