Hvis du har problemer med at få udgifterne til at slå til, er det måske nu, du skal byde på et maleri. Det forventes godt nok at blive et af historiens dyreste kinesiske malerier, men for pengene får du et værk, der viser fem kvinder, der lufter deres nøgne kroppe, mens et par kælne katte leger for deres fødder.
’Five Nudes’ hedder maleriet, der kommer på auktion hos Christie’s i Hongkong i næste måned. Det er malet i 1955 af den kinesisk-franske kunstner Sanyu, der døde 65 år gammel i 1966, og da det senest blev solgt på auktion, landede hammerslaget på 111 millioner kroner. Det var i 2011 hos auktionshuset Ravenel i Hongkong, men nu er det altså sat til salg igen, og denne gang forventes det at lande på 33 millioner dollars, hvilket svarer til 221,5 millioner kroner.








