MONNA DITHMER OM TEATER:
150 meter til i morgen. Teater Nordkraft. Premiere 6. nov.
For en gangs skyld får en gade lov til at spille hovedrollen! Når den berygtede festglade Jomfru Ane Gade i Aalborg invaderer Teater Nordkraft, sker det dog ikke med et realistisk gade-setup.
Den Reumert-vindende instruktør Minna Johannesson, der også har skrevet teksten, ser gaden som et mytisk sted for livsforandrende møder mellem mennesker: »Et ’Alice i Eventyrland’-univers. Det er lidt som at falde ned i et kaninhul, og så er alting muligt«. Publikum får chancen for selv at føle sig som del af »nattelivets eufori« i ’150 meter til i morgen’.








