For femte år i træk offentliggør verdens største pornohjemmeside Pornhub en statistik over populære udklædningssøgninger i forbindelse med halloween.
Og er der en figur, som de fleste tilsyneladende gerne vil onanere til, er det skurkinden Harley Quinn fra Batman-universet.
Den naive og psykoforelskede pleaser Harley Quinn med de tofarvede rottehaler slår i år den klassiske skolelærerinde og sygeplejerske, disneyprinsessen Jasmin og Wonder Woman.
Mens det hovedsagligt er mændene, der søger på ovenstående, vil kvinderne gerne se sex med horrormorderen Michael Myers, Harry Potter og – nå ja – Harley Quinns mandlige modstykke Jokeren.
For første gang er dæmonen Succubus også kommet op i listens top-5. Succubus er en kvindelig mandsdominerende dæmon med vinger, horn og katteøjne, som middelalderens munke mente kom og voldtog dem om natten.
Raslepause ved 7-tiden
Statistikken viser også, at det gennemsnitlige antal søgninger på Pornhub falder med 22 procent, når folk er ude og rasle, og så stiger til over gennemsnittet omkring midnat.
Generelt stiger antallet af søgninger, der relaterer sig til halloween, med mere end 1.000 procent 31. oktober.
fortsæt med at læse
Analsex hitter mest i hovedstaden. Til gengæld leder flere efter dyreporno i Nordjylland
-
»Pige 1 og pige 2 skal beholde tøjet på under sex, mens fyr 3 er helt nøgen«: Den ukendte pornogigant analyserer dine vaner. Og er bedre til det end både Netflix og Spotify
-
Eini Carina: »Dygtige pornoskuespillerinder er ikke bare nogen, der ser lækre ud og kan sprede ben. De er dygtige til at kneppe«








