0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen holder døren på klem for bredbåndspuljen

Efter en god evaluering fra Energistyrelsen er Socialdemokratiet åben for at fastholde bredbåndsstøtte.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bredbåndspuljen, der har støttet udrulning af bredbånd til udkantsområder, har virket efter hensigten, og det vil give mening af fortsætte den.

Det vurderer Energistyrelsen, og evalueringen får Socialdemokratiets teleordfører, Kasper Roug, til at åbne for, at puljen kan fortsætte.

Det siger han til specialmediet ITWatch.

»Der er ingen tvivl om, at når vi har en så positiv evaluering, så starter vi forhandlingerne med at kigge på, hvad de andre partier siger om puljen. Vores udgangspunkt bliver at se, hvordan vi kan få puljen til at fungere fremover«, siger han til mediet.

Der er ingen tvivl om, at når vi har en så positiv evaluering, så starter vi forhandlingerne med at kigge på, hvad de andre partier siger om puljen. Vores udgangspunkt bliver at se, hvordan vi kan få puljen til at fungere fremover

Bredsbåndspuljen blev startet i 2016 som en hjælp til at få hurtigt internet, også til områder hvor der ikke er kunder nok, til at kommercielle aktører vil udrulle hurtigt internet.

Langsomt internet kan være en stor hæmsko i forhold til at gøre områder attraktive både når det kommer til beboelse, men også for erhvervslivet.

Puljen startede på 40 millioner kroner og blev senere hævet til 100 millioner kroner.

Udmelding bringer glæde

I forbindelse med fremsættelsen af regeringens finanslovsforslag var der ikke lagt op til, at puljen skulle fortsætte. Allerede begyndelsen af oktober åbnede finansminister Nicolai Wammen (S) dog for, at puljen blev en del af finansloven for 2020, hvis evalueringen var positiv.

»Jeg har aftalt med klima- og energiministeren, at evalueringen af bredbåndspuljen bliver færdiggjort inden afslutningen af finanslovsforhandlingerne«, udtaler finansministeren.

»Hvis evalueringen er positiv, vil regeringen foreslå at puljen forlænges med 100 millioner kroner i 2020«, sagde ministeren på det tidspunkt.

Udmeldingen mandag bringer glæde hos Venstres it-ordfører, Christoffer Melson.

»Jeg er glad for, at der er blevet lyttet til de mange stemmer, der har lydt, i forhold til at en afskaffelse af puljen vil gøre det sværere at nå målet om at få hurtigt internet i hele landet«, siger han.

Venstre vil i sit finanslovsforslag afsætte 150 millioner kroner til puljen, selv om Energistyrelsen har vurderet, at 100 millioner er tilstrækkelig, fordi antallet af potentielle ansøgere naturligt falder, i takt med at folk søger og får hurtigt internet.

»Det er politik. Vi har sat en målsætning om, at alle skulle have hurtigt internet i 2020. Så vi mener, der er brug for at skrue yderligere op«.

»Hvis der ikke er projekter nok til at bruge 150 millioner, så forsvinder pengene jo heller ikke«, siger Christoffer Melson.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden