Efter at ’Snedronningen’ var slut, trådte den rigtige dronning frem på scenen og nejede dybt for publikum. Flot så dronning Margrethe ud i sort blondeoverdel og skørt med brede røde og sorte tværstriber som en spansk señora – eller måske en spansk humlebi, for hun har som scenograf og kostumier bestøvet Tivolis nye eventyrballet med sin farveglæde, fortællende streg og materialesans.

Der er smittende biedermeierhygge med solgyldne husfacader og bedstemor i gyngestol foran rosablomstret tapet, når eventyrets Gerda og Kay her allerede i begyndelsen har vokset sig store og har gang i kæresteriet. Galant overrækker han Gerda den lyserøde rose, som sidenhen skal blive hendes ledetråd i eftersøgningen af den forsvundne elskede.