1Kunsten at græde
Sorgen slipper ingen af os fra, og den har derfor mange ansigter og varianter, også i kunsten. Det vil man kunne se på Hamburger Kunsthalles store temaudstilling om sorg, tab og forandring. Her vil sorgen komme til udtryk som lyd (i et værk af vinder af Turner-prisen Susan Philipsz), billeder (blandt dem Anne Colliers foto af en tegneserie, der ligner en Lichtenstein) og i film som ’I’m too sad to tell you’ af den hollandske performancekunstner Bas Jan Ader, der i 1975 forsvandt sporløst undervejs på en rejse over Atlanterhavet i en båd.