0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Unge udtrykker deres afmagt i poesien: »Mine forældres generation forstår godt bekymringerne, men de forstår ikke behovet for aktivisme«

Et nyt ungdomsoprør sætter også aftryk på poesien, hvor klimaangst og modstand mod racisme dukker op hos unge digtere og forfattere. Når man skriver litteratur, benytter man et sprog, som kan få ældre generationer til at lytte, siger 20-årige Nicoline Christensen.

FOR ABONNENTER

Vi er til Ukøn Poesi i caféen Kbh+, et åben scene-arrangement, der blev stiftet for et år siden. Det er efterhånden et stykke tid siden, solens arbejdsdag var omme, og bag de mørke, høje vinduer ser man af og til lygterne fra en bil glide forbi ude på Emblasvej. En svag lugt af brændt popcorn breder sig i lokalet, og lyskæder hænger som en stjernehimmel over stolerækkerne med tilskuere. Selv om de griner ad Nicoline Christensen, breder der sig også en mere alvorlig stemning. Hendes tekster handler om angst. Om selvmordstanker.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

For abonnenter

Annonce