Der er oprør i luften, når Anna Malzer som den nye unge direktør på Mungo Park i Allerød her indvarsler, at hun vil lade det brede sig på scenen og ud til folk.
Det kan godt være, at teater- og mediefolk er helt oppe at køre over, at hun har modet til at lægge ud med en forestilling om De Gule Veste. Men som en lytter til et radioprogram ringede ind og sagde til den engagerede teaterdirektør: »Hvad rager det mig i Randers?«.