Lars Ankerstjerne Christensen er vokset op få kilometer herfra. I Hundige. Bukserne er stadig baggy, som da han var ung graffitimalende hiphopper, men nu er de syet af changerende lærred og ikke denim. De tre kæder, han har om halsen, er uden tvivl ægte guld, og den store bordeaux dunjakke ligner noget, der kommer lige fra en catwalk. Han tager den da heller ikke af, da han træder ind i traileren. Den er en del af looket.
»Er produkterne fra min veninde er kommet?«, spørger han runneren, mens han undersøger, hvad der er i køleskabet i hjørnet. Veninden laver veganske proteinrige barer og shakes. Kaffechokoladen på det lille sofabord i den anden ende af traileren er ikke noget, han har bedt om.
Han er roligere og mere glad, end han har været i et par dage, siger han, da han endelig sætter sig ned med en kildevand. Datteren på 16 måneder sov igennem i nat. Det er noget nyt. Og kender man som forælder den oplevelse, ved man, at han allerede føler, han har vundet ’X Factor’.
»Jeg putter hende, og jeg føler endelig, jeg har fået taget på det. Jeg har stået og danset på gangene derhjemme. Der følte jeg virkelig, jeg var god«, siger han med et grin.
