Når man kan lide klassisk musik og opera, er 250 år ingen tid. Beethoven er min samtidige, og når man har det sådan, er en coronakrise kun et lille blip på musikkens store, melodiske kurve. Med det lange historiske tilbageblik følger nogle refleksioner, der handler om kunst og corona. Om folks adfærd, når en sygdom pludselig løber amok. Om hvordan kunstnere – men i lige så høj grad publikum – reagerer.

For det første er det vidunderligt at opleve, at Danmark ikke er på randen af opløsning under pandemien. I stedet isolerer vi os hver især og sørger for, at vi som samfund overlever. At kulturen og kunsten overlever.