0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II fejrer i dag sin 80-års fødselsdag.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vi håber, man kan høre naboen«: Hele Danmark synger for dronningen klokken 12

Målet er, at en million skal synge med, når dronningens 80-års fødselsdag skal fejres

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Morgenvækningen på Fredensborg Slot og den efterfølgende hyldest på Amalienborg Slotsplads er aflyst på grund af coronaen.

I stedet kan dronning Margrethe se frem til virtuelle fødselsdagssange fra hele Danmark, når hun fylder 80 år i dag, torsdag.

Musikere fra symfoniorkestret Copenhagen Phil vil spille og sangeren Thomas Buttenschøn og 130 børn og voksne synge. Sammen - men fra hvert sit sted.

Lyd og billede fra optagelserne samles digitalt og sendes direkte på DR, TV2 og Facebook klokken 12.

Målet er, at så mange som muligt skal synge med hjemmefra, fra arbejdspladsen, skolen, eller hvor de befinder sig på det tidspunkt.

Gerne op mod en million sangstemmer skal lyde over hele landet, siger en af initiativtagerne, Stine Isaksen.

»Sangene skal give en følelse af, at det er os alle, der er samlet om fødselsdagen«.

»Står man for eksempel på sin altan eller ude i haven, så håber vi, at man vil kunne høre naboerne synge med«, siger Stine Isaksen, der er ansat i Sangens Hus - et nationalt samarbejdsforum for sang.

Foruden den oplagte ’I dag har dronningen fødselsdag’ skal der synges tre andre sange, som er udvalgt blandt 1100 forslag indsendt fra alle egne af landet til Sangens Hus.

Oprindelig var det grafiker Kim Bruhn, der fik idéen til den digitale fejring, da han oprettede facebooksiden ’Danmark synger for dronningen’.

Han er flyttet fra Aarhus til København og havde set frem til, at han sammen med sin kone for første gang skulle på slotspladsen for at hylde dronningen.

»Da det blev aflyst, tænkte jeg, at vi måtte gøre det på en anden måde, og så tog det fart«, siger Kim Bruhn med henvisning til, at facebooksiden har rundet 180.000 medlemmer.

På dronningens fødselsdag er der tradition for, at især københavnere tager til Amalienborg eller aarhusianere til Marselisborg Slot, hvis hun opholder sig der.

Denne gang får mange andre også chancen for at synge for majestæten, siger Stine Isaksen.

»Det er selvfølgelig ærgerligt, at folk ikke kan samles fysisk. Til gengæld kan vi overskride de geografiske afstande«.

»Jeg sidder i Herning og kan sammen med min familie være med«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden